Arrangement

Mental Produktivitet - København

Onsdag d. 28. marts 2012

Kl. 17:30 - 21:30

Fra 0 kr.

 

Beskrivelse

Kære lederkollega og medlem af IDA Lederforum,

Et af de helt store spørgsmål for samfundet nu og fremover er - hvilke muligheder har vi for at bevare vor konkurrencekraft.

Brug 3 aftentimer og bliv inspireret til at gøre mere!

Jeg vil gerne anbefale dig dette foredrag – jeg har selv tidligere hørt foredraget, og jeg (og de øvrige tilhørere) blev meget inspirerede og aktive i den efterfølgende debat.

Allan Ahrensberg har evnen til at sætte fuldt spotlight på de udfordringer vi står overfor. Der er ikke svar på alt – men du bliver sat op i gear, og får sikkert også lyst til at bidrage til, at vor konkurrencekraft styrkes.

Jeg deltager selv igen! Og jeg håber vi ses.

Med venlig hilsen
Juliane Marie Neiiendam
Formand IDA Lederforum København


Mental produktivitet - Et gyldigt tema for forretningsledere i en vidensøkonomi?

Foredragsholder civilingeniør Allan Ahrensberg, Ahrensberg Excellence
Allan Ahrensberg var gennem 26 år direktør i DIEU (nu Mannaz), hvor han havde ansvaret for lederudvikling og business Excellence. Allan Ahrensberg driver i dag selvstændig konsulentvirksomhed.

Foredraget vil blive indledt med to vinkler

  • Business Excellence - som grundlag for den forretningsmæssige sammenhængskraft, fælles sprog og organisatorisk refleksion - fra bluff til business.
  • "Sense of Coherence" - når sammenhæng, mening og håndterbarhed bliver den indre drivkraft hos medarbejderne og sætte turbo på organisationen.
  • Da der i dag ikke er en "MBA skoleløsning" på ovenstående udfordring, vil vi efter indledningen kunne debattere forhold som

    • I Industrisamfundet var vi ledelsesmæssig tilfredse, når medarbejderne var fysisk tilstede. (stempelure og timeregistrering). Hvilke KPI'er stiller vi op i vores forretninger i dag, der kan vise, om de højt betalte medarbejdere i Danmark også er mentalt aktive og leverer en "vidensvare", der er konkurrencedygtig og strategisk sund?
    • Et antal virksomheder er stadig meget optaget af sygefravær (2-5 %) og mindre optaget af, hvorfor 95 % af medarbejderne kommer hver dag, og gør deres for at opfylde de rammer, som ledelsen udstikker. Kan vi måle på andet end tilstedeværelse i SAP-systemet ???
    • HR funktioner har udviklet tykke vejledninger i sygefraværssamtaler, god kost og løbebånd (og det er OK), MEN hvor er den systematiske disciplin, der kan skabe den mentale råstyrke, håb og eksekveringstrang som danske virksomheder skal leve af? Altså den løbende organisatoriske samtale om den Sunde forretning og hvordan vi kan blive bedre i morgen!

    For eksempel
    BOSCH Diesel i Tyrkiet producerer med ca. 4000 medarbejdere dieseldysser til den internationale bilindustri. I 2008 leverede medarbejderne godt 29.000 forslag til løbende forbedringer. 93 % blev implementeret i drifts- og udviklings og forretningsprocesserne!
    Det gav blandt andet anledning til et fast greb i den voksende kinesiske bilindustri.
    Hvordan går det i danske virksomheder?

    • Hvordan er ledelsen rollemodeller for at udvikle og motivere til en betydelig højere mental produktivitet - altså begavede tanker og handlinger fra medarbejderne, der resulterer i nye ydelser, nye forretningsmodeller, nye produktionsmetoder, der på alle områder kan begejstre et købedygtigt marked? Er det fordi ledelsen er for tolerante med andet end tilstedeværelse?
    • Mental Produktivitet og den organisatoriske ydeevne, er det et tema for virksomhedernes bestyrelser, der langsom bliver besat af personer, der er måske er blevet metaltrætte i det at drive virksomhed? Hvordan kan de begejstre direktionen og udfordre den skarpt?
    • Hvordan arbejder medlemmerne af IDA Lederforum med temaet - fælles gode råd!

     

     

    Praktisk Info

    Hvor


    Hvornår

    Onsdag d. 28. marts 2012

    Kl. 17:30 - 21:30


    Pris

    Arrangør

    0 kr.

    Bestyrelsesmedlem

    0 kr.

    Foredragsholder

    0 kr.

    Studiemedlem

    100 kr.

    Arbejdsledig, medlem

    200 kr.

    Studerende, ikke medlem af IDA

    200 kr.

    Medlem

    585 kr.

    Seniormedlem

    585 kr.

    Ekstern mødedeltager

    935 kr.

    Ingeniør, ej medl. IDA

    2.935 kr.

    Tilmeldingsfrist

    27. marts 2012 - kl. 00:00


    Antal pladser

    30


    Ledige pladser

    14


    Arrangementsnr.

    125138


    Arrangør

    IDA Lederforum Hovedstaden