Arrangement

Mød mig på Cassiopeia

Romantik, stjernestøv og Kai Normann Andersens vidunderlige evergreens kan du nu (gen)opleve i Folketeatrets første forestilling i 2019.

København

Fredag d. 22. februar 2019

Kl. 16:40 - 22:00

Fra 625 kr.

 

Beskrivelse

Der var engang en dejlig film – så langt tilbage som i 1951 – og de mange melodier herfra nynnes der stadig med på. Tag derfor med ind i Folketeatret og nyd historien om, hvordan Olympens guder og teatrets folk vikles ind i hinanden. Hvordan komponisten John Berger (Carsten Svendsen) har svært ved at finde inspiration til at færdiggøre sin seneste musical og derfor får hjælp af musikkens muse Polyhymnia (Amalie Dollerup), mens Irene Berger (Trine Gadebjerg), teatrets primadonna, er begyndt at se en del til den flotte, unge flyverløjtnant Harry Schmidt (Christopher Læssøe). Og hvordan der opstår komplikationer, da sidstnævnte og Polyhymnia forelsker sig i hinanden, så at hendes far Zeus (Asger Reher) må ned på jorden for at hente hende hjem.

For instruktionen står teatrets direktør Kasper Wilton, for scenografien Marie i Dali, og kapelmester Jens Krøyer har fået plads oppe på scenen.

Inden forestillingen mødes vi imidlertid i teatrets hyggelige café på Snoreloftet, hvor der er dækket op i bedste 1950’er stil med mad fra dengang. Og helt eksklusivt vil Lone Hertz desuden underholde med lidt snak og en sang eller to, inden hun løber ned på Store Scene for at spille med i stykket som Rosa Elias, der er Harrys tante.

Programmet er planlagt som følger:

Kl. 16.45 åbnes dørene til teatret, hvorefter vi går op på Snoreloftet og får en velkomstdrink og et forestillingsprogram.

Kl. 17 serveres forretten inkl. en drikkevare, og kl. 17.30 serveres hovedretten inkl. endnu en drikkevare.

Kl. 18.40 er det tid til dessert med kaffe/te og et glas portvin, og kl. 18.50 dukker Lone Hertz op.

Kl. 19.30 begynder så forestillingen, hvor IDA-arrangør har rigtig gode billetter på parkettets forreste rækker (4.-6.).

I pausen får vi serveret et glas cremant.

Maks. 1 ledsager.

 

PS: Teatret udlåner teleslynger, hvis der er behov herfor.

PPS: Sluttidspunktet er foreløbigt, da prøverne endnu (her i april) ikke er begyndt. Når stykkets nøjagtige spillelængde kendes, vil der i givet fald blive korrigeret.

 

 

Praktisk Info

Hvor

Folketeatret

Nørregade 39

1165 København

IDA-arrangør udleverer billetter ved indgangen fra kl. 16.30 til kl. 16.45.


Hvornår

Fredag d. 22. februar 2019

Kl. 16:40 - 22:00


Pris

Ledig

625 kr.

Medlem

625 kr.

Seniormedlem

625 kr.

Studiemedlem

625 kr.

Tilmeldingsfrist

14. december 2018 - kl. 23:55


Antal pladser

40


Ledige pladser

0


Tilvalg

Ledsager

725 kr.

Arrangementsnr.

327129


Arrangør

Furesø-Egedal Afdeling, IDA Nordsjælland