Arrangement

Debat: Hvordan får Danmark mest ud af Power-to-X? - IDA, AAU, Circle K, GreenLab og Toyota

Der ligger et stort potentiale for Danmark i at producere grønne brændstoffer som Power-to-X, der kan skabe et grundlag for flere arbejdspladser og mere eksport, men hvordan får vi det til at lykkes - og hvori ligger den danske styrkeposition?

Messecenter Herning (MCH), Herning

Torsdag d. 07. oktober 2021

Kl. 13:00 - 13:45

Gratis

Power-to-X er en samlebetegnelse for at producere brændstoffer med vedvarende strøm fra vind-, vand- og solenergi. En teknologi, der kan være med til at gøre bæredygtige brændstoffer til et realistisk alternativ til de fossile inden for det næste årti.  Både transport- og industrisektoren har brug for brændstoffer, og de bæredygtige brændstoffer er derfor essentielle for, at den grønne omstilling kan lade sig gøre. Men det skal sikres, at teknologien kommer op i storskala, og det stiller nogle spørgsmål og krav. Hvor skal anlæggene placeres? Hvad med afgifter og regulering? Hvordan skal infrastrukturen se ud? 

Det, og meget mere, vil panelet vende i denne debat.

Om panelet

Thomas Damkjær Petersen, Formand for IDA
Thomas Damkjær Petersen har været formand for Ingeniørforeningen, IDA siden 2016, i en tid hvor bæredygtig teknologi er kommet øverst på dagsordenen i IDA. Han har bl.a. været med til at gøre FN's Verdensmål til udgangspunktet for IDAs vision, været en del af IDA og Aalborg Universitets plan for, hvordan Danmark kan blive klimaneutralt på transport- og energiområdet, samt været med til at udarbejde en strategi for udvikling og udbredelse af Power-to-X i Danmark. 

Om IDA
Som fællesskab og hver for sig omsætter IDAs medlemmer teknologi og viden til løsninger for et mere bæredygtigt samfund. Medlemmerne har forudsætningerne for at bringe de nye løsninger i spil, og som forening og interesseorganisation, arbejder IDA for at give sine medlemmer de bedst mulige forudsætninger for at skabe bæredygtige løsninger.

Christopher Sorensen, CEO, GreenLab
Christopher Sorensen har haft hele verden som sin arbejdsplads i de sidste 30 år, hvor han har arbejdet med ny teknologi og kommerciel innovation. Med en baggrund som industriel ingeniør begyndte hans karriere som konsulent for Accenture i New York og Paris. Siden har han bl.a. været Innovationschef for B&O i Danmark. De sidste 15 år har hans fokus været på at skabe positive samfundsforandringer ved at integrere teknologi og forretningsinnovation i stor skala. Dette gjorde han blandt andet som Global Head of Strategic Partnerships and Corporate Development i Masdar City’s smart city og globale cleantech cluster.

Om GreenLab
GreenLab er en grøn industriel virksomhedspark og et nationalt forskningscenter og teknologikatalysator for grøn energi. Her udvikles fremtidens grønne løsninger i samarbejde med ledende nationale og internationale partnere - blandt andet som platform for et af verdens første og største produktionsfaciliteter af Power-to-X.

Peter Rasmussen, Brændstofdirektør, Circle K
Har mere end 30 års erfaring fra olie og energibranchen fra bla. Statoil

Om Circle K
Circle K  er et af Canadas største virksomheder og en af verdens største leverandører af energi til transport. Circle K er én de førende energi og brændstofleverandører i Danmark. 
Via flere fokusområder og tiltag, herunder Power-to-X, arbejder Circle K for en grøn omstilling af transportsektoren 

Henrik Lund, AAU
Henrik Lund er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Institut for Planlægning, og medforfatter til IDAs Klima-svar 2045. 
Han er Editor-In-Chief af det videnskabelige tidsskrift ”Energy” og hører til blandt de 1% mest citerede forskere i verden indenfor ingeniørvidenskab.

Om AAU
Institut for Planlægning arbejder med planlægning, teknologi og samfund med henblik på skabelsen af en mere bæredygtig fremtid

Anders Tystrup, Toyota Danmark
Pressechef hos Toyota i Danmark gennem mere end 10 år. Var med til at introducere verdens første dedikerede brintbil, Toyota Mirai, i Danmark som et af de første lande i verden.

Om Toyota Danmark
Toyota er en af verdens største mobilitetsvirksomheder med et samlet salg på ca. 10 mio. biler af fx hybrid, plug-in hybrid, el og brint. 


Sponsoreret af IDA Energi. Læs mere om netværket her.

______________

Obs. Dette event er en del af Technomania 2021 

Den 6. og 7. oktober 2021 slår IDA dørene op til årets største teknologievent "Technomania", som er en del af hi Tech & Industry Scandinavia i Herning. I det 3.500 m2 store oplevelsesunivers byder IDA dig igen i år på en messeoplevelse langt ud over det sædvanlige. Kom med til to hæsblæsende og intense dage med fokus på, hvordan teknologi understøtter bæredygtig industri, state-of-the-art teknologi og inspirerende talks fra ind- og udland om de nyeste teknologiske trends. 

Se og tilmeld dig alle øvrige talks på programmet her. (Der er begrænset antal pladser, så tilmeld dig de talks, du ikke ønsker at gå glip af. Så er du sikret en plads)

Få gratis billet til hi messen 
Technomania er en del af hi Tech & Industry i Herning. For at deltage på Technomania skal du hente en billet til messen på hi messens hjemmeside.

Brug invitationskoden "Technomania" og kom gratis med

Hent din billet her

Vi glæder os til at se dig!

Markedsføring: Der tages ifm. Technomania video/billeder til markedsføringsformål. Henvendelse vedr. dette kan ske til Anne-Mette Hoff på amh@ida.dk.


Hvor

Messecenter Herning (MCH)

Vardevej 1

7400 Herning

IDA Main Stage - Hal F (En del af Technomania 2021)


Hvornår

Torsdag d. 07. oktober 2021

Kl. 13:00 - 13:45


Pris

Ikke IDA-medlem

0 kr.

Studerende, ikke medlem af IDA

0 kr.

Medlem af arrangør

0 kr.

Ledig

0 kr.

IDA-medlem

0 kr.

Seniormedlem

0 kr.

Studiemedlem

0 kr.

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 07. oktober 2021

Kl. 12:00


Antal pladser

200


Ledige pladser

99

Arrangementsnr.

339609


Arrangør

IDA Energi


Medarrangører

IDA Automation

IDA Education

IDA Fyn

IDA Grøn Teknologi

IDA Lederforum

IDA Materialeteknologi

IDA Mechanical

IDA Miljø

IDA Nord

IDA Selvstændig

IDA Syd

IDA Vestjylland

IT Gruppen, IDA Østjylland

Kurser for studerende

Miljøteknisk Gruppe, IDA Nord