De første kvindelige ingeniører Agnes og Betzy - to pionerer

Historien bag Agnes og Betzy-prisen. Artikel bragt første gang i Ingeniøren i anledning af 100 års jubilæet i 1997.

Af Sinja Sveinsdottir

Det gik meget stille af, da Agnes Klingberg og Betzy Meyer blev de første kvindelige kemiingeniører i januar 1897. Modsat den virak, der blev den første kvindelige læge Nielsine Nielsen til del. I Ingeniøren blev sagen kun ofret et par linier.

Der har dog tilsyneladende ikke været modstand mod kvindelige studerende på Polyteknisk Læreanstalt. Måske fordi Københavns Universitet år forinden havde givet adgang for kvinder og de, der studerede fysik og kemi, fik undervisning på Læreanstalten.

Da Læreanstalten blev udbygget i 1904, blev de første lokaler, specielt for kvinder, indrettet. Heller ikke Dansk Ingeniørforening, der blev dannet i 1892, var imod kvindelige medlemmer.

Polytekniske kandidater 1897

Forældreløse Agnes

Agnes Wilhelmine Petræa Auguste blev født i 1874 i København. Hendes far, Theodor Christian Frederik Klingberg, var skomagermester. Hendes mor hed Nielsine Caroline Hansen.

Agnes tog i 1891, 17 år gammel, almindelig forberedelseseksamen for at kunne følge forelæsningerne i matematik, fysik og kemi på Læreanstalten. Året efter, i 1892, blev hun optaget som eksaminand på Læreanstalten.

I februar 1893 søgte hun om understøttelse i Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. I sin ansøgning skriver hun:

”Jeg tillader mig at bemærke, at jeg siden mit ellevte Aar har været forældreløs og at min Opdragelse og Uddannelse er sket paa Velynderes bekostning. Jeg har ingen anden senere i Livet at stole paa end mig selv, men ved at faa den attraaede Undervisning i Mathematik og Fysik haaber jeg lettere at kunne skaffe mig mit Udkomme som Lærerinde i disse Fag end de mere almindelige, hvori der er en saadan Overflod af Lærerkræfter ligesom jeg ogsaa ved at faa Kundskaber i Kemi kan haabe paa at faa plads paa et Laboratorium.”

Agnes fik 100 kroner både i 1893 og det følgende år. I samme ansøgningsskema spørges der, om ansøgeren modtager anden økonomisk støtte. Agnes skriver, at hun har modtaget 120 kroner fra Vajsenhuset og 150 kroner fra Grev F. Moltkes Legat ''for iaar''. Dette kunne antyde, at Agnes måske kom på Vajsenhuset da hendes forældre - af ukendte årsager - var døde.

Agnes var kun 24 år da hun blev færdig som kemiingeniør i januar 1897 (titlen fabriksingeniør blev først indført i 1901). Om sommeren samme år gifter hun sig med studiekammeratten Niels Christian Hakon Nielsen. Han blev omtrent samtidig direktør for de Ferslewske Blade, der dengang havde Nationaltidende som hovedblad.

Agnes var det første år beskæftiget med undervisning. I 1898 og halvandet år frem var hun med til at restaurere facaden på Thorvaldsens museum. Dette har engageret hende så meget, at hun i år 1900 fik patent på ''en Fremgangsmåde til Imprægnering af farvet og ufarvet Kalk- eller Cementpuds mod Fugtighed''.

Jobbet med Thorvaldsens Museum sluttede med udgangen af 1899. Derefter synes der at være en pause på 13 år i arbejdslivet. Bortset fra at hun i 33 år - fra hun blev kandidat til 1930 - var medarbejder ved de Ferslewske Blade. I 1913 og 11 år frem er Agnes teknisk leder af ''Kemiske Fabrikker Danmark''. Da hun slutter i 1924, er hun 50 år gammel. Otte år efter bliver hun skilt fra sin mand efter 35 års ægteskab. Hun dør i 1965, 91 år gammel. Den 25. januar 1937 bragte Nationaltidende et interview med Agnes i anledning af hendes 40 års jubilæum som den første kvindelige fabriksingeniør. Agnes fortæller følgende historie om modtagelsen på Læreanstalten:

”Gamle Professor Jørgensen sagde med et Snesmil: - Kvinderne har saa mange fordele i Livet, saa jeg vil ikke give dem nogen.” Hun fortæller også, at ''ikke få'' kvinder begyndte, men de opgav.

''For oppe i Stuerne på Anstalten opdagede de, at Mandfolkene gik i Skjorteærmer. Det rødmede man over dengang,” fortalte Agnes.

Den ukendte Betzy

Om Betzy Meyer ved vi ikke ret meget. Men hun fik en flot 1. karakter til sin afsluttende eksamen - i modsætning til studiekammeraten Agnes, der fik anden karakter.

Betzy blev født ind i en jødisk familie i 1869 i København. Hendes far, Martin Alfred Meyer (1839-1915) var overretssagfører og familien boede - i det mindste i en periode - i Classensgade på Østerbro. Hendes mor, Louise Friedlænder, døde, da Betzy var 15 år gammel. Som 20-årig tog hun i 1889 ''almen forberedelseseksamen'' for at kunne følge forelæsningerne på Læreanstalten.

Tre år efter blev hun indskrevet som eksaminand og fem år senere tog hun sin afsluttende eksamen i en alder af 28 år. Hun var ugift og døde i København i 1936 i en alder af 67 år. I de 31 år, hun arbejdede, havde hun mindst en halv snes stillinger. Sit længstvarende - og sidste job - får Betzy i 1918. I 10 år, frem til 1928, er hun assistent i dyrefysiologi ved Landbohøjskolen i København. Da hun stopper med at arbejde i 1928, er Betzy 54 år. Det vides ikke hvorfor hun som datter af en velhavende sagførerfamilie valgte at blive fabriksingeniør.

Den tredje kvinde

I 1901 blev den Julie Arenholt (født Rosengreen) den tredje kvindelige ingeniør i Danmark. Hun var den mest berømte af de tidlige kvinder, og blev en af landets første kvindelige fabriksinspektører i Arbejdstilsynet og gjorde sig også politisk gældende, blandt andet som medlem af hovedbestyrelsen i Det Radikale Venstre i København.