Virksomhedsformer - hvad skal du vælge?

I Danmark findes en række forskellige virksomhedsformer. IDA guider dig her til, hvilken virksomhedsform du bør vælge afhængig af din situation og giver dig input til fordele og ulemper ved de forskellige virksomhedsformer.

Når du skal starte egen virksomhed, skal du finde ud af, hvilken virksomhedsform du skal oprette. Før du beslutter dig for, hvilken type virksomhed du skal vælge, bør du sætte dig grundigt ind i, hvad der kendetegner de forskellige typer. Hvilken virksomhedsform der er den rigtige for dig, beror på en vurdering af en række forskellige faktorer så som; hvilken risiko du er villig til at løbe, hvilken kapital du har til rådighed, hvilke regnskabskrav kan og vil du opfylde, hvad valget betyder for din skattebetaling.

  • Personligt eget virksomhed (PMV): Du skal typisk oprette en personligt eget virksomhed, hvis du vil bruge den til hobby-brug. I en personligt eget virksomhed kan der kun være én ejer, og virksomheden betaler ikke moms, fordi den årlige omsætning ikke må overstige 50.000 kroner. Du kan heller ikke have ansatte i din personligt eget virksomhed, du kan kun have én PMV, og det kræver dansk CPR at oprette en personligt eget virksomhed. Så vil du drive virksomhed som din fuldtidsbeskæftigelse er det ikke en fordel at have en personligt eget virksomhed. 
     
  • Enkeltmandsvirksomhed: Har du ingen planer om at starte en større virksomhed, men bare brug for at oprette en virksomhed for at sende fakturaer til dine kunder, kan en enkeltmandsvirksomhed være en fordel. I en enkeltmandsvirksomhed kan der kun være én ejer, men til gengæld kan du ansætte medarbejdere. Det kan være en ulempe, at du ikke har fleksibiliteten til at udvide ejerstaben. Som enkeltmandsvirksomhed kan du indberette moms og du kan importere og eksportere både i og uden for EU. I en enkeltmandsvirksomhed tilhører aktiverne dig som ejer, men du hæfter også personligt for virksomhedens gæld. Det kan være en ulempe, fordi det kan gå udover din private formue. Det er gratis at registrere og oprette en enkeltmandsvirksomhed, men du skal have dansk CPR-nummer.
     
  • Iværksætterselskab (IVS): Et iværksætterselskab er den nyeste selskabsform i Danmark, men der er allerede over 30.000 af dem, så det lader til, at der er fordele, som andre virksomhedsformer ikke har. Hvis du vil oprette et iværksætterselskab kan du vælge at indskyde alt fra 1 krone til 49.999 kroner, og så koster det 670 kroner i oprettelsesgebyr. Det fleksible indskud er en fordel, fordi alle derfor kan oprette et iværksætterselskab. Kravet er dog, at du med et iværksætterselskab skal opspare mindst 25 procent af selskabets overskud. Det kan ses som en ulempe, fordi der på den måde er grænser for, hvad du kan indkøbe i virksomheden samt hvad du kan udbetale til dig selv. En fordel er dog, at du som ejer ikke hæfter for virksomhedens gæld og andre forpligtelser ud over den indskudte kapital. Du skal dog her være opmærksom på, at formuen er iværksætterselskabets og ikke din egen. Et iværksætterselskab skal have en direktion og kan have en eller flere ejere. Det er en fordel, da fleksibiliteten gør, at du kan starte op alene og senere hen finde flere ejere. Opretter du et iværksætterselskab skal du udarbejde vedtægter og et stiftelsesdokument. Det kan være en ulempe, fordi det er omstændigt, men en fordel på længere sigt, fordi vedtægter er gode at have uanset hvad. Det koster 670 kr at registrere et anpartsselskab.
     
  • Interessentselskab (I/S): Et interessantselskab kræver mindst to ejere, så er du kun dig selv, er et I/S ikke noget for dig. Ejerne i et interessentselskab kaldes interessenter og de er personligt og solidarisk økonomisk ansvarlige med alt, hvad de ejer og har. Det kan ses som en ulempe, da det kan gå udover din privatformue, hvis noget går galt. Interessentselskabet skal kun registreres, hvis interessenterne er kapitalselskaber, eller hvis virksomheden skal registreres for skatte- og afgiftsmæssige pligter. Det er dog en fordel, hvis man i et interessent selskab indgår en ejeraftale eller interessentskabskontrakt, hvor I de fastlægger reglerne mellem jer.
     
  • Anpartsselskab (ApS): Vil du oprette et anpartsselskab skal du være opmærksom på, at du skal indskyde mindst 50.000 kroner, hvilket kan være svært for mange og dermed en ulempe. Dog hæfter du ikke personligt som ejer for selskabets gæld udover de penge, der er indskudt i anpartsselskabet. Det er en klar fordel. Til gengæld er formuen i selskabet ikke din personlig. Den tilhører anpartsselskabet. I et anpartsselskab skal der være en direktion, og du kan bare være dig selv eller du kan have flere ejere med. Den fleksibilitet er en fordel. At oprette et anpartsselskab kræver vedtægter og et stiftelsesdokument. Det kan være en ulempe, fordi det er omstændigt, men en fordel på længere sigt, fordi vedtægter er gode at have uanset hvad. Det koster 670 kr at registrere et anpartsselskab.
     
  • Aktieselskab (A/S): For at oprette et aktieselskab skal du indskyde 500.000 kroner fra start, og for at oprette selve selskabet koster det 670 kroner. Det kan være en ulempe for mange, at der skal indskydes så mange penge. Som ejer af et aktieselskab hæfter du ikke personligt for gæld, hvilket umiddelbart er en fordel. Men formuen i dit aktieselskab er selskabets og ikke din som ejer. Et aktieselskab kan have en eller flere ejere, hvilket også er en fordel. Men selskabet skal have en bestyrelse/tilsynsråd og en direktion, hvilket kan være en ulempe, fordi medlemmer til en bestyrelse skal samles. Hvis du skal oprette et aktieselskab kræver det, at du udarbejder vedtægter og et stiftelsesdokument. Ligesom i anpartsselskabet kan det være en ulempe, fordi det er omstændigt, men en fordel på længere sigt, fordi vedtægter er gode at have uanset hvad.

Mere om virksomhedsformer: