Torsten Juul-Jensen

Selvstændig sikkerhedskonsulent

Billede af oplægsholder Torsten Juul-Jensen

Den usandsynlige insider - historien om hvordan Huawei havde infiltreret danmarks største televirksomhed

Når vi arbejder med at forebygge sikkerhedshændelser, er vores fokus ofte rettet mod sandsynlige og relevante "use cases", der er designet rundt om et mere eller mindre kendt angrebsmønster. Men hvordan opdager man og efterforsker en sag, som sprænger alle kendte rammer og forestillinger om hvad man kommer til at møde i virkeligheden? Hvor mange use cases tager for eksempel højde for flyvende droner, eller fremmede personer, der følger efter og tager billeder af efterforskningsteamet? Hør historien om hvordan Huawei i 2019 blev afsløret i et forsøg på at bruge insidere til at vinde udbuddet om 5G nettet. Og om de overvejelser der følger med, når man opdager, at man er blevet en lille brik i et meget stort geopolitisk spil.

Bio: Torsten Juul-Jensen har stået i spidsen for efterforskningen af store cyberangreb i en årrække. Med en fortid i Forsvarets Efterretningstjeneste, TDC og i flere private sikkerhedsfirmaer, har han stor erfaring med hvordan man kan forberede sig og beskytte Danmark og danske virksomheder mod angreb fra både opportunistiske og avancerede cyber-aktører. 

Driving IT Konference

Bliv opdateret på de nyeste tendenser og teknologier, som former fremtidens IT - kom til årets mest betydningsfulde konference for IT-professionelle og mød de skarpeste hjerner inden for softwareudvikling, projektledelse og IT-strategi.