RenTeq

Da vi i Norden er pionerer på omstilling til elbiler og har en veludbygget ladeinfrastuktur, er det naturligt, at vi også påtager os en førende rolle inden for konvertering til el af den tunge, dieseldrevne transport og øvrigt materiel.
RENTEQ elektrificerer eksisterende dieselkøretøjer og maskiner til el ved at fjerne dieselmotoren, brændstoftanken og udstødning og erstatte disse med en elmotor, batteripakke og styring. På den måde konkurrerer de med fabriksnye alternativer – hvis der er overhovedet er en tilsvarende model tilgængelig på markedet – ved at tilbyde en langt mindre ressourcekrævende og meget mere økonomisk attraktiv løsning til emissions- og fossilfrie køretøjer.
Bio: Kristoffer Qvist har med sin virksomhed RENTEQ Automotive stillet sig i spidsen for den vision: at blive den ledende elektrificeringspartner inden for alt kørende materiel ved at anvende de mest bæredygtige, energieffektive og økonomiske løsninger for at reducere CO2-udledningen og accelerere den grønne omstilling.