Event
Roadpricing - hvordan bliver det til virkelighed?
Roadpricing - en gammel og fortløbende historie, som forhåbentlig snart slutter. Hvordan kan roadpricing bidrage til en bedre og mere bæredygtig mobilitet? - Vær med i debatten.
IDA Conference, København V
Thursday 18 September 2025
13:00 - 17:00
DKK 50.00 - DKK 300.00
Danish
Debatten om roadpricing er særdeles aktuel. Samtidig er debatten ikke ny. Der har adskillige gange været gennemført undersøgelser og vurderinger af, hvordan man kunne indføre roadpricing i Danmark, hvordan systemet skulle opbygges, og hvad effekterne ville være.
Dertil viser de beregninger, som IDA, IDA T&B, IDA Rail og IDA Grøn Teknologi har fået gennemført i Grøn Mobilitetsmodel, at de ændringer i takster og køreplaner, som der er regnet på, vil medføre en mindre stigning i trængslen i de store og mellemstore byer. Dette vil kunne imødegås med roadpricing.
IDA’s arbejdsgruppe bag projektet ”Omstilling til bæredygtig mobilitet” vil derfor gerne invitere til en workshop, hvor der vil blive gået i dybden med spørgsmålet om, hvordan vi med roadpricing kan overføre ture fra biler til andre transportformer som kollektiv trafik, samkørsel cykler m.v.
Vi har spurgt en af Danmarks kendteste trafikforskere, Harry Lahrmann, om han vil udrede historien om roadpricing i Danmark, så vi får sat perspektiv på sagen. Vi har spurgt projektlederen fra DTU, Ninette Pilegaard, om hun vil redegøre for status for det igangværende forsøg med roadpricing for ca. 3000 bilister.
Derefter er der gruppearbejde, og vi vil gerne høre DIN mening om, hvordan vi kan etablere en takststruktur som på den ene side kan reducere trængslen, bidrage til en bedre og mere bæredygtig mobilitet og på den anden side være social afbalanceret.
Det er tanken Rambøll efterfølgende skal foretage beregninger i Den Grønne Mobilitetsmodel, der viser hvad forskellige takstmodeller for roadpricing vil betyde for overflytning til andre transportformer herunder specielt kollektiv trafik og cykel.
Vær med til debatten om dette højaktuelle emne.
Facilitatorer på dagen: IDA Trafik & Byplan, IDA Rail, IDA Grøn Teknologi og Rambøll.
Program
Velkomst ved dagens moderator: Lene W. Hartmann - Forkvinde for IDA Trafik & Byplan
Kl. 13.00 De faglige rammer for arrangementet. v. Svend Tøfting, IDA
K. 13.15 Kort gennemgang af resultaterne fra beregninger i GMM vedr. takstreform og køreplansændringer, der peger på behovet for roadpricing v. Hjalmar Christiansen, IDA
Kl. 13.30 Status for forsøg med roadpricing v. Ninette Pilegaard, sektionsleder, Management and Economics, DTU
Kl. 14.00 Historien om roadpricing i Danmark og fordele og ulemper ved forskellige takstsystemer i roadpricing v. Harry Lahrmann, lektor, Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet
Kl. 14.30 Kort pause
Kl. 14.45 Workshops: Drøftelse af takststrukturer ved indførsel af roadpricing i Danmark. Rambøll introducerer gruppearbejdet og præsenterer rammerne for beregninger i Grøn mobilitetsModel.
Deltagerne inddeles i grupper med ca. 8 deltagere i hver gruppe. Med den forudsætning at der skal indføres roadpricing i Danmark opstiller hver gruppe anbefalinger til takststruktur.
Kl. 15.45 Præsentation af resultater fra diskussionerne i grupperne. Opstilling af anbefalinger og konklusioner.
Kl. 16.15 Debat mellem oplægsholdere og deltagere.
Kl. 16.45 Tak for i dag og netværk med drinks.
Baggrund:
Arrangementet er en del af IDAs projekt ”Omstilling til bæredygtig mobilitet” og er det 6. initiativ i projektrækken. Arrangementet afholdes i samarbejde med IDA, IDA Rail, IDA Grøn Teknologi og IDA Trafik & Byplan.
Stikord til Harry Lahrmanns indlæg
· 5 minutter om roadpricings historie i DK
· Takstprincipper fordele og ulemper
o Afprøvede modeller
· Broafgifter, Bompenge om de store byer (Singapore, Norge og Sverige), Tilstedeværelsesafgifter (London), Motorvejsafgifter
o ”Rigtig roadpricing” (Forudsætning: Det er teknisk muligt og overvågning løst)
· Afgifter på veje i ”trængselsbyer” eller alle veje?, Km afgift eller tidsafgift?, Variation over døgnet? Funktionsafhængig (trafikveje – lokalveje)?
· Hvem fastsætter taksterne og fordeler provenu?
· Forslag til kørsler på den grønne mobilitetsmodel: Hvor store skal taksterne være for kan flytte trafikken (transportmiddel og tid) på trængselsvejene i de store byer og på motorvejene?
Prices
Participant, not a member of IDA | 300 kr. |
Company member | 300 kr. |
Member of organiser | 200 kr. |
Unemployed IDA member | 150 kr. |
Member | 200 kr. |
Senior member | 200 kr. |
Student member | 50 kr. |
The UN’s Sustainable Development Goals are part of IDA’s values.
IDA aims to highlight the connection to the UN’s 17 Sustainable Development Goals. This event relates to some of these goals:
Practical Information
Where
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
When
13:00 - 17:00
Registration deadline
Latest cancellation
Event language
Participants
Organizer
Co-organizer
IDA Grøn Teknologi