Om få år er vi ikke nødvendigvis gode nok til at blive ved med at udføre det job, vi har i dag. Digitale kompetencer vil blive endnu mere afgørende for at fastholde et arbejde og få et nyt job. Det gælder uanset alder eller fagområde. Hvis vi vil indfri de store potentialer i kunstig intelligens, skal alle danskere have de rette kompetencer. Der er allerede i dag mange gode initiativer i gang for børn og unge, men behovet er tilsvarende enormt hos de voksne, der er på arbejdsmarkedet. At leve i en verden med digitale løsninger handler også om, at vi som borgere ikke holder os tilbage, bare fordi, der følger en computer med. Vi skal alle have en basal forståelse for digitale systemer. Ellers ender vi med en ulighed, som rammer både på uddannelsesniveau, alder og køn. I SIRI-Kommissionen har vi brugt de seneste seks måneder på at dykke ned i, hvordan vi sikrer de rette kompetencer.

60 pct. af de danske virksomheder ser mangel på medarbejdere med de rette it-kompetencer som den absolut største barriere for vækst. Den offentlige sektor er i fuld gang med brug af digitale hjælpemidler til at overkomme opgaverne i den danske velfærdsstat. Det betyder, at mange flere medarbejdere skal have it som kerneområde. Men det betyder også, at en lang række medarbejdere som for eksempel sygeplejersker, skolelærere og administrative medarbejdere skal være parate til endnu mere digitalisering.

På arbejdsmarkedet skal langt flere have, hvad eksperterne kalder computationel tankegang. Oversat til dansk betyder det, at man skal kunne analysere og strukturere data og dataprocesser. Desuden skal flere skal have kendskab til digital design og designprocesser og kunne deltage i kreative processer, hvor digitale produkter og løsninger skabes.

Men vi andre skal også have en langt højere grad af digital forståelse. Vi skal blive langt bedre til at bruge vores faglighed i en digital verden. Det kræver basalt kendskab til de digitale teknologier, der kommer på vores forskellige fagområder. Eksempelvis skal en sagsbehandler i en kommune, der står på tærsklen til at indføre brug af kunstig intelligens klædes ordentligt på til at kunne agere med sin faglighed i en digital verden. Sagsbehandleren skal vide, hvad en algoritme er, og have et relativt fornuftigt overblik over både muligheder og begrænsninger ved kunstig intelligens. Et kursus i, hvordan systemet virker, er ikke nok, og medarbejderens faglighed skal naturligvis bidrage til at sætte rammer op for, hvad der kan behandles automatisk, og hvad der skal behandles med fokus på det enkelte menneske. Det kræver efteruddannelse.

Vi kommer desuden til at være længere på et arbejdsmarked, der bliver mere teknologitungt. Men efteruddannelsesaktiviteten er overordnet stagneret. Det dur ikke. Efteruddannelse dækker ikke bare virksomhedernes umiddelbare behov. Det understøtter også omstillingsparathed og giver nedslidte en mulighed for at skifte spor og blive på arbejdsmarkedet.

Det er alles opgave at være fagligt opdaterede. Men det er absolut også en lederopgave. I en undersøgelse fra Tænketanken DEA blandt kursister på efteruddannelse, viste det sig, at næsten tre ud af fire selv havde undersøgt og fundet frem til deres kursus. Det er ikke godt nok. Det kræver overskud at komme i gang. Ikke nødvendigvis fordi motivationen mangler, men fordi vi mangler overblik over mulighederne og viden om, hvad det egentlig er, at vi skal blive bedre til.

Udbuddet af efteruddannelse skal derfor ramme præcist. Både geografisk, på uddannelsesniveau og køn. Noget virker bedst virtuelt, andet fysisk. Det betyder noget, hvordan man beskriver kurserne, og hvad man kalder dem. Eksempelvis kan en ændret titel på et kursus sikre, at op mod 50 procent af deltagerne er kvinder.

Et andet centralt punkt er, at der mangler undervisere, og at der derfor er fag, der ikke kan blive udbudt og andre med ringe mulighed for opskalering.

Vi anbefaler derfor, at der etableres et digitalt vismandsråd, der ser på kompetencer i et nationalt perspektiv. Rådet skal pege på kompetencebehov i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet og understøtte, at virksomheder og arbejdsstyrken får den efteruddannelse, der er behov for. Regeringen bør inddrage arbejdsmarkedets parter i, hvordan vi får fjernet barrierer og skabt gode rammer for efteruddannelse. Arbejdsgivere og erhvervsorganisationer skal være med til at sikre, at alle virksomheder har en strategisk efteruddannelsesplan.

Vi er overbeviste om, at efteruddannelse er noget, der skal prioriteres af virksomheder og medarbejdere i samarbejde. Det sikrer motivation og god implementering. Men vi har også brug for, at der er nogen, der viser vej i en længere tidshorisont.

Debatindlægget er bragt i Politiken den 11. december 2021

Digitale vismænd skal sikre det danske arbejdsmarked