09.09.2021
2 min læsetid

Lunkent forlig om tilbagebetaling af coronalån

Dagens aftale om tilbagebetaling af virksomhedernes coronalån kunne have været bedre strikket sammen, mener IDA.

Per Diget, formand for Erhvervs- og Vækstudvalget

af Per Diget, formand for Erhvervs- og Vækstudvalget

Mand og kvinde

Hovedparten af partierne i Folketinget har i dag vedtaget, at virksomheder med coronalån kan udskyde tilbagebetalingen med et halvt år og efterfølgende lave en afdragsordning hos Skatteforvaltningen i op til 24 måneder med en månedlig rente på 0,7 procent. Efterfølgende skal gælden refinansieres i bankerne.

Det er en lunken aftale i den forstand, at det er positivt, at Folketinget har taget udfordringen alvorligt, men løsningen kunne meget vel have været bedre.

IDA havde foretrukket, at lånene skulle ligge i det offentlige i hele tilbagebetalingsperioden, eksempelvis i Skattestyrelsen. Og at tilbagebetalingsfristen kan udskydes – eksempelvis til seks år, som det er gældende i Vækstfondens ordning, COVID-19-garanti for SMV'er.

Coronapakkerne har hjulpet
Danske virksomheder har under coronakrisen fået hjælp af politikerne gennem forskellige pakker. Indholdet har vi generelt bifaldet, eksempelvis med hensyn til lønkompensation, udviklingsstøtte gennem flere penge til Innobooster-ordningen, forskningsfradrag samt styrket eksportstøtte.

Christiansborg har under krisen generelt optrådt fremsynet, og det har reddet mange danske virksomheder og jobs. Epidemien synger forhåbentlig på sidste vers som samfundskritisk sygdom, og det er nu afgørende, at politikerne følger virksomhederne helt til dørs, så vi er sikre på, at de rent faktisk kan overleve herfra og dermed fastholde og skabe fremtidige jobs og vækst i Danmark.

Ro til at komme helt ovenpå?
Vi ved naturligvis endnu ikke, om dagens aftale vil vise sig for restriktiv, så nogle af de virksomheder og arbejdspladser, vi i første omgang gav bedre overlevelseschancer, alligevel ender med at lukke ned.  

I IDA har vi knap 3.000 selvstændige medlemmer. 64 procent af dem var negativt berørt i form af aktuel omsætningsnedgang eller nedtonede forventninger, da vi spurgte dem sidste år.

Der er mange forskellige typer lån, virksomhederne har kunnet hjemtage under krisen, og det er sammenlagt blevet til store summer for at sikre virksomhedernes overlevelse.

Skattestyrelsen har eksempelvis modtaget 32.000 ansøgninger om rentefrie A-skattelån i 2021 svarende til et lånebeløb på omkring 8,9 milliarder kroner. Virksomheder inden for brancherne industri, handel og videnservice står for den største andel. Denne type lån kan puljes med ”momslån” og afdrages frem til 1. april 2024 med den nye aftale, med en årlig rente på 8,4 procent.

En anden mulighed for virksomhederne har altså været, at små og mellemstore virksomheder har fået udbetalt momsbeløbet som et rentefrit lån. Det har særligt været virksomheder inden for handel, bygge og anlæg samt også videnservice, der har benyttet dette lånetilbud. Der er kommet 37.000 ansøgninger til Skattestyrelsen, og styrelsen har godkendt lån for 13,4 milliarder kroner. Lånene skal tilbagebetales 1. april 2022, hvis ikke man vælger ovennævnte afdragsordning.

Snuble før målstregen
Flere organisationer som HORESTA, Dansk Industri, Dansk Erhverv og SMV-Danmark havde op til forliget peget på, at skatteministeren burde finde en løsning, der dels udskyder tilbagebetalingsfristerne for lånene markant og samtidig sikre en ordning med minimale omkostninger for virksomhederne.

Vi har været helt enige, men det er desværre ikke lykkedes i det ønskede omfang, om end virksomhedernes udfordring er blevet taget alvorligt.  Dansk økonomi og danske virksomheder er indtil videre kommet ganske godt igennem coronakrisen. Nu håber jeg ikke forliget i dag vil vise sig at betyde, nogen ender med at snuble lige før målstregen.