For privatansatte IDA-medlemmer varierer forskellen i startløn markant, og der er mindst forskel på mænd og kvinders lønninger blandt diplom- og eksportingeniører, mens der er knap 2000 kroners forskel på startlønnen blandt civilingeniører.

Hvis du vil se alle variabler og flere detaljer fra analysen, kan du finde den samlet her.

Analysen viser, at når der tages højde for alle disse forhold, så er der stadig forskel på mænd og kvinders løn, og at kvindernes løn i løbet af arbejdslivet udgør 96,3 procent af mændenes, svarende til en korrigeret lønforskel på 3,7 procent mellem mænd og kvinder – nyuddannet eller ej.

Når dette sættes i relation til mænds gennemsnitlige bruttoløn, svarer det til, at kvinderne får 2.207 kroner mindre end mændene i gennemsnit.

Men som vi ser, varierer forskellen på tværs af uddannelser, og at kvinderne med bestemte uddannelser starter næsten 2000 kroner bag mændene fra start.

Lønforskel fra starten vokser over årene

Jo større lønefterslæb du lægger ud med, desto større kan forskellen vokse i løbet af et langt arbejdsliv. Mange arbejdspladser arbejder med løntrin og fælles lønstigninger i procent, så her vil en lønforskel i udgangspunktet også betyde relativt mindre lønstigninger i kroner og ører.

Samtidig er det ofte på vej ind i et job, at man har størst mulighed for at påvirke sin løn. Du kan læse meget mere om, hvordan du forhandler løn på vej ind i dit første eller næste job her, hvor IDAs karriererådgivere samler deres råd om forskellige emner.

Nyuddannedes lønforskel varierer efter uddannelse

I IDA undersøger vi hvert år lønforskellen mellem mænd og kvinder. Som vi har set før, er der forskelle som kan forklares, og ulighed det er svært at sætte anden årsag på end kønnet.