IDA Mentor

Med IDA Mentor ønsker IDA at skabe et befordrende miljø for styrkelsen af dit lederskab hos dig, der er ingeniør, cand.scient. eller arbejder med teknologi. IDA Mentor skaber det match, der giver de bedste betingelser for udvikling hos både mentor og mentee.

IDA Mentor er sat i verden for at matche mennesker, der kan lære af hinanden. Det er både  til dig, som gerne vil drøfte nogle af de udfordringer du møder i hverdagen, og til dig, som gerne vil sparre og dele dine erfaringer.

Hvorfor få en mentor?

En mentor kan hjælpe dig med at sætte mål for din udvikling, og give dig et mere præcist billede af dine udfordringer og muligheder. På den måde hjælper sparringen med mentoren dig med at udvikle et mere nuanceret grundlag at træffe beslutninger ud fra i din hverdag.
Med en mentor får du et rum, hvor du har mulighed for at drøfte mere følsomme emner som konflikter eller håndtering af chefer og kunder. På den måde kan mentorforløbet være en måde at komme videre i din karriere.

Som mentor lærer du også

Som mentor får du lejlighed til at udbygge dine lederkompetencer og forbedre dine kommunikative evner ved at formidle dine egne erfaringer på en konstruktiv måde, der hjælper menteen videre.
Gennem samtalerne med din mentee får du nye perspektiver og vinkler på problemstillinger, som du skal hjælpe din mentee med at tage stilling til.

Vi klæder dig selvfølgelig godt på til at være mentor! Derfor tilbyder IDA et halvdagskursus med fokus på hvordan du coacher og rådgiver, så der kommer det optimale udbytte ud af mentorforløbet.

Læs meget mere om IDAs mentorordning og tilmeld dig på IDA Universe