Opstart og drift af egen virksomhed
Inden du starter selvstændig virksomhed, er der flere ting, du bør overveje.
Sidst opdateret: Fredag, 8. februar 2013 - 16:35 / ida
Du bør bl.a. have afklaret følgende ting:
• Er der i forhold til tidligere ansættelser barrierer for, hvad du må og ikke må?
• Har du en konkurrence- eller kundeklausul?
• Har du kendskab til erhvervshemmeligheder?
• Hvad er dit forretningskoncept?
• Hvor stort er dit kundegrundlag?
• Hvad er fordele og ulemper ved at være selvstændig (karriere, arbejde og familie)?
• Hvordan ser skattevæsnet på det du vil lave som selvstændig?
• Hvordan er din konkurrencesituation?
• Hvilken virksomhedsform skal du vælge?
• Hvor lang tid går der, før du kan forvente at kunne leve af det?
Du kan læse om dette og meget mere på startvaekst.dk, hvor du også kan finde et paradigma til en forretningsplan, der kan hjælpe dig med afklaringen af de nævnte spørgsmål. De fleste kommuners erhvervsservice yder også rådgivning til iværksættere, se mere på din egen kommunes hjemmeside.
Køb af virksomheder
For mange kan køb af virksomheder være et godt alternativ. På match-online.dk finder du en samlet oversigt over virksomheder til salg. Du kan også selv, eller gennem en match-online.dk aktør, indlægge din søgeprofil, og samtidig få hjælp og rådgivning i din søgeproces.
Iværksætteraftener
IDA og IAK afholder jævnligt iværksætteraftener, hvor du blandt andet kan høre indlæg fra erfarne ingeniør-iværksættere og få råd om finansiering og skat.
Regionale væksthuse
Væksthuset er et gratis, offentligt tilbud til iværksættere og virksomheder, der har ambitioner om og vilje til at vokse og udvikle sig. Væksthus henvender sig til iværksættere og virksomheder, der fx vil opdyrke nye markeder, udvikle nye produkter, ansætte flere medarbejdere og skabe større indtjening. Væksthus afklarer virksomhedens udviklingsbehov og sikrer gratis, målrettet vejledning, der hjælper virksomheden videre. Væksthusene tilbyder :
- Individuel rådgivning/vejledning
- Målrettede udviklingsforløb
- Kurser og temamøder
- Netværkstilbud
- Udlejning af kontorlokaler
Læs mere om Væksthus.
IDA rådgiver dig
IDA yder højt kvalificeret rådgivning til dig som er selvstændig eller som tænker på at blive selvstændig.
Læs mere om IDAs rådgivningsydelser til dig som selvstændig.