Arrangement
Åndedræt, arbejdspres og nervesystemet - Del I
Morten Friis-Olivarius, Ph.d., hjerneforsker fortæller om en biologisk tilgang til stress for ingeniører Stress er ikke kun et mentalt fænomen, men en del af et biologisk systemdesign. Der serveres en sandwich og sodavand.
Tilmeldingsfrist: 25. februar 2026 kl. 23.55
IDA Center Hillerød, Hillerød
Onsdag den 4. marts 2026
kl. 17.00 - 19.30
350,00 kr.
Dansk
OBS Workshoppen består af 2 dele.
Det anbefales at deltage i både del 1 -Åndedræt, arbejdspres og nervesystemet (dette arrangement) og del 2 (Isbad og mental ro - den 11. marts 2026, arr.nr. 365082 ) for det fulde udbytte, men hver workshop kan også stå alene og de tilmeldes individuelt.
Stress er ikke kun et mentalt fænomen, men en del af et biologisk systemdesign. Når arbejdspresset eller forventningen om det overstiger vores kapacitet, stiger tempoet i kroppen, og spændingen øges. Puls og blodtryk stiger, vejrtrækningen ændrer sig, og evnen til at tænke klart, bevare overblik og træffe gode beslutninger reduceres.
I denne workshop arbejder vi med at forstå, hvordan åndedrættet er direkte forbundet med kroppens stressniveau, og hvordan små justeringer i vejrtrækningen kan skabe mere ro og klarhed under pres.
Deltagerne lærer:
- hvordan åndedrættets rytme og dybde påvirker nervesystemet
- hvordan CO2-tryk styrer hjernens beredskabsniveau
- hvordan åndedrætsteknikker kan nedregulere stressreaktionen på få minutter
Værktøjerne er enkle, videnskabelig baserede og lette at bruge i en travl hverdag.
Deltagerne mærker på egen krop, hvordan ændringer i vejrtrækning og opmærksomhed påvirker stressniveau, koncentration og mental ro.
Målet er ikke kun afslapning, men bedre fokus og mental klarhed, hurtigere restitution og større robusthed i pressede situationer.
Om underviseren
Morten Friis-Olivarius , Ph.d., hjerneforsker og stifter af Nordic Breath og Copenhagen Institute of NeuroCreativity (CINC).
Morten er uddannet hjerneforsker og har i næsten to årtier arbejdet med de biologiske og neurofysiologiske mekanismer, der styrer kognitiv performance, kreativitet (den biologiske evne til at tænke nyt) og beslutningstagning. Hans tilgang til åndedræt og nervesystemregulering er kendetegnet ved en nordisk, nøgtern og evidensbaseret forståelse, hvor fokus ligger på fysiologi, mekanismer og målelige effekter.
I sine kurser kombinerer han respiratorisk biologi, autonom neurovidenskab og praktiske protokoller, der kan anvendes direkte i krævende arbejdsmiljøer. Resultatet er en tilgang, der opleves som konkret, jordnær og teknisk solid. Et alternativ til de mere spirituelle retninger inden for breathwork.
Morten har rådgivet store virksomheder som Novo Nordisk, LINAK og Novartis, om anvendelsen af neurovidenskab i komplekse, tekniske miljøer. Han er desuden serieiværksætter og medstifter af PlatoScience, der udvikler medicinsk neurostimulationsudstyr, samt initiativtager til Skærmhjerne.dk, der arbejder med forskningsbaseret reduktion af børns skærmbrug.
-----
Der serveres en sandwich på et passende tidspunkt i arrangementet.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 350 kr. |
Medlem | 350 kr. |
Seniormedlem | 350 kr. |
Deltager, ikke medlem af IDA | 350 kr. |
Studiemedlem | 350 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 350 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Helsingørsgade 30, baghuset
3400 Hillerød
Parkeringshus findes i Østergade ved politistationen
Hvornår
kl. 17.00 - 19.30