Arrangement
Åndedræt, arbejdspres og nervesystemet - Isbad og mental ro - Del ll
Morten Friis-Olivarius, Ph.d., hjerneforsker fortæller om en biologisk tilgang til stressrobusthed og restitution for ingeniører. Medbring badetøj og håndklæde til isbad. Der serveres en sandwich og sodavand.
Tilmeldingsfrist: 2. marts 2026 kl. 23.55
IDA Center Hillerød, Hillerød
Onsdag den 11. marts 2026
kl. 17.00 - 19.30
350,00 kr.
Dansk
OBS Workshoppen består af 2 dele.
Det anbefales at deltage i både del 1 (Åndedræt, arbejdspres og nervesystemet, arr. nr. 365081 ) og del 2: Isbad og mental ro (dette arrangement) for det fulde udbytte, men hver workshop kan også stå alene og de tilmeldes individuelt.
OBS. Medbring badetøj og håndklæde til isbad.
Vi er ikke designet til at bo i centralvarme eller skifte tøj ved selv det mindste fald i temperatur. Før isolerede huse og varme dunjakker var temperaturændringer en naturlig del af hverdagen og kroppen er biologisk designet til selv at kunne regulere og generere varme, når omgivelserne er kolde.
Når vi udsættes for kulde, reagerer kroppen øjeblikkeligt og der aktiveres en række velbeskrevne fysiologiske mekanismer i både nervesystemet, kredsløbet og muskulaturen.
Kulden fungerer derfor som det, man i biologien betegner et ‘superstimulus' for nervesystemet. Det gør kulde til et meget effektivt redskab til at træne og øge kroppens regulering. Samtidig styrker det vores mentale robusthed og giver en unik mulighed for at arbejde med at finde mental ro i situationer, der opleves som ubehagelige.
Deltagerne lærer blandt andet:
hvordan kulde aktiverer kroppens stressrespons
- hvordan mental forberedelse ændrer oplevelsen og kroppens reaktion
- hvordan reguleret vejrtrækning kan dæmpe stressresponset markant
- hvordan mentale teknikker kan øge kroppens varmeproduktion
Den praktiske del består af guidet, sikker kuldeeksponering, hvor deltagerne arbejder aktivt med deres mentale tilgang før, under og efter eksponeringen. Mental ro, opmærksomhed og vejrtrækning påvirker både kroppens reaktion og den subjektive oplevelse af kulde.
Målet er at opbygge mental kontrol, finde ro i ubehag, styrke robustheden på en måde, der kan overføres til pressede arbejdssituationer. En typisk bivirkning er en tydelig oplevelse af ro, klarhed og kropslig kontrol efter workshoppen.
Om underviseren
Morten Friis-Olivarius , Ph.d., hjerneforsker og stifter af Nordic Breath og Copenhagen Institute of NeuroCreativity (CINC).
Morten er uddannet hjerneforsker og har i næsten to årtier arbejdet med de biologiske og neurofysiologiske mekanismer, der styrer kognitiv performance, kreativitet (den biologiske evne til at tænke nyt) og beslutningstagning. Hans tilgang til åndedræt og nervesystemregulering er kendetegnet ved en nordisk, nøgtern og evidensbaseret forståelse, hvor fokus ligger på fysiologi, mekanismer og målelige effekter.
I sine kurser kombinerer han respiratorisk biologi, autonom neurovidenskab og praktiske protokoller, der kan anvendes direkte i krævende arbejdsmiljøer. Resultatet er en tilgang, der opleves som konkret, jordnær og teknisk solid. Et alternativ til de mere spirituelle retninger inden for breathwork.
Morten har rådgivet store virksomheder som Novo Nordisk, LINAK og Novartis, om anvendelsen af neurovidenskab i komplekse, tekniske miljøer. Han er desuden serieiværksætter og medstifter af PlatoScience, der udvikler medicinsk neurostimulationsudstyr, samt initiativtager til Skærmhjerne.dk, der arbejder med forskningsbaseret reduktion af børns skærmbrug.
-------
Der serveres en sandwich på et passende tidspunkt i løbet af arrangementet.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 350 kr. |
Medlem | 350 kr. |
Seniormedlem | 350 kr. |
Deltager, ikke medlem af IDA | 350 kr. |
Studiemedlem | 350 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 350 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Helsingørsgade 30, baghuset
3400 Hillerød
Parkeringshus findes i Østergade ved politistationen
Hvornår
kl. 17.00 - 19.30