Arrangement

Århus H i forandring: Hør om fremtidens banegård og se ombygningen på nært hold.

Hvordan fremtidssikres Aarhus H? Hør om projektledelsen bag ombygningen, elektrificering, sporfornyelse og nye signaler, der skal give kortere rejsetider og mere punktlige tog. Vi afslutter med at opleve projektet i praksis.

Tilmeldingsfrist: 20. august 2026 kl. 23.55

Banedanmark Århus, Århus

Torsdag den 27. august 2026

kl. 16.00 - 18.30

0,00 - 150,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Aarhus Hovedbanegård er i disse år under en af de mest omfattende ombygninger i nyere tid. Stationen og banestrækningerne mod Aalborg/Aalborg Lufthavn og Fredericia skal fremtidssikres til elektriske tog med nye signaler, sporfornyelse, længere perroner og hastighedsopgraderinger. Målet er en grønnere togdrift, kortere rejsetider og mere punktlige tog.


IDA Proces og IDA Trafik og Byplan inviterer til et spændende indblik i både de tekniske løsninger og den projektledelse, der skal samle de mange delprojekter til ét sammenhængende projekt. Hvordan planlægges og gennemføres et komplekst anlægsprojekt, samtidig med at togtrafikken i videst muligt omfang opretholdes, og mange interessenter skal koordineres?


Projektchef Helle Thambo fra Banedanmark giver et indblik i de udfordringer og erfaringer, der følger med gennemførelsen af et af Danmarks største jernbaneprojekter. Du får blandt andet indblik i elektrificeringen, sporfornyelsen og implementeringen af det nye digitale signalsystem samt de overvejelser og prioriteringer, der ligger bag.


Der bliver god mulighed for at stille spørgsmål undervejs.


Arrangementet afsluttes med en rundtur på stationen, hvor vi ser de igangværende arbejder og oplever, hvordan planerne omsættes til virkelighed.


Spørgsmål til arrangementet kan rettes til Henrik Nordestgaard fra bestyrelsen i IDA Proces.


Agenda:

16:00: Velkommen, intro og rammesætning

16:10: Oplæg fra Projektchef Helle Thambo Bane Danmark

16:55: Pause med sandwich og networking 

17:05: Spørgsmål, opsamling på indlæg og introduktion til besigtigelse 

17:30: Besigtigelse 

18:30: Tak for i aften.


Om indlægsholderen:

Helle Thambo er projektchef i Banedanmark og står i spidsen for ombygningen af Aarhus Hovedbanegård og ca. 4 km på strækningen mod Aalborg og ca. 3 km syd mod Fredericia. Hun er uddannet sociolog og økonom og har mere end 20 års erfaring med ledelse af store anlægs-, bygge- og IT-projekter i både den offentlige og private sektor.


Målgruppe:

Arrangementet henvender sig til ingeniører, projektledere og andre med interesse for større anlægsprojekter, projektledelse, infrastruktur og jernbaneteknologi. Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage.


Udbytte:

Få et spændende indblik i, hvordan et stort og komplekst infrastrukturprojekt planlægges og gennemføres, og hvordan tekniske, driftsmæssige og projektledelsesmæssige udfordringer håndteres i praksis.

Du får samtidig et aktuelt indblik i fornyelsen af jernbanen i Østjylland og ombygningen af Aarhus H. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål om både projektet, jernbanen og Banedanmarks arbejde med projektledelse, styring og processer.


Tilmelding:

Alle kan tilmelde sig IDA Proces nyhedsmail og få info om de sidste nye arrangementer:

Tilmeld dig nyhedsmail her:

Link

Vigtig oplysning vedr. persondata på deltagerlister

Dit navn, titel og firma vil optræde på deltagerlisten til dette arrangement, hvis du tidligere har givet samtykke eller har givet samtykke til dette i forbindelse med tilmeldingen. Deltagerlisten er tilgængelig for arrangøren og de øvrige deltagere på selve arrangementet i form af en online deltagerliste. Ved nogle arrangementer udleveres desuden navneskilt, hvor dit navn, titel og firma fremgår. Hvis du afmelder dig arrangementet, vil dine oplysninger ikke længere fremgå af deltagerlisten.

Du kan læse mere om samtykke her,

https://mit.ida.dk/mine-samtykker-praeferencer-og-vilkaar

Priser

Deltager, ikke medlem af IDA

150 kr.

Firmamedlem

0 kr.

Medlem af arrangør

0 kr.

Ledigt IDA-medlem

0 kr.

Medlem

0 kr.

Seniormedlem

0 kr.

Studiemedlem

0 kr.

FN’s verdensmål er en del af IDAs værdier

IDA ønsker at synliggøre koblingen til FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed. Dette arrangement omhandler bl.a. disse verdensmål:

Læs mere om FNs verdensmål

Praktiske Informationer

Hvor

Banedanmark Århus
Søndergade 61, 2. sal
8000 Århus
Bane anbefaler at man parkere ved Salling.

Hvornår

Torsdag den 27. august 2026
kl. 16.00 - 18.30

Tilmeldingsfrist

Torsdag den 20. august 2026 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Tirsdag den 25. august 2026 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal pladser

44

Ledige pladser

42

Arrangør

IDA Proces

Arrangementsnr.

367683
Login og se tilknyttede filer