Arrangement

AFLYST - Forbered ejerskiftet før det er for sent

Bliv klog på hvordan du sikrer, at din virksomhed både overlever og skaber maksimal værdi for dig som sælger og for den som køber.

Tilmeldingsfrist: 6. maj 2025 kl. 23.55

IDA Conference, København V

Torsdag den 8. maj 2025

kl. 17.00 - 19.00

0,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Forbered ejerskiftet før det er for sent.

Siden midten af 00erne har vi oplevet en stigning i antallet af virksomheder, som skal ejerskiftes, desværre uden at dette har ført til en stigning i antallet af ejerskifter. I den overvejende andel af virksomhederne skyldes dette manglende forberedelse, der på den ene eller den anden måde vanskeliggør eller umuliggør en rentabel overdragelse.  

Ved dette arrangement får du overblikket over, om din virksomhed kan overdrages på en - for både dig og køber attraktiv måde - og tilmed viden om, hvordan du kommer i gang.  

Hvis det bliver planlagt i god tid, vil du uanset om, du har en rådgivende ingeniør-, produktions- eller håndværksvirksomhed næsten altid kunne ejerskifte. 

På denne workshop får du indblik i hvilke initiativer, der med fordel kan iværksættes i virksomheden for at muliggøre et lønsomt ejerskifte. 

Målgruppe

Ejere eller ledende medarbejder i en virksomhed, der skal ejerskiftes inden for de næste 10 år.  

Dit udbytte

· Bliv helt skarp på, hvordan du synliggør værdierne i din virksomhed 

· Få indsigter i, hvad du skal gøre for at sikre en fortsat attraktiv drift efter du selv forlader virksomheden 

· Mød rådgivere, der allerede hjælper virksomheder med at (forberede) ejerskifte 

Indlægsholdere

Jens Christian Dreyer har rådgivet inden for erhvervsretten med særlig ekspertise inden
for køb og salg af virksomheder, generationsskifte og kontraktudarbejdelse. Han har tillige bistået vækstvirksomheder og investorer med kapitalrejsning og investeringer, og har betydelig erfaring i forhandling af aftaler i denne sammenhæng. Hans internationale erfaring inkluderer arbejde i Sverige, hvor han opbyggede en juridisk afdeling for Kansas/Fristad i Malmö, samt i USA hos Martensen/Wright i Californien, hvor han assisterede danske virksomheder med etablering i USA og håndtering af grænseoverskridende transaktioner. Jens Christian er medlem af bestyrelsen i flere virksomheder.

Jørgen S. Lauritsen, ingeniør og HD startede egen virksomhed i 1998 og er konsulent for virksomheder – i SMV-segmentet – der ønsker at øge værdien, optimere større eller mindre del af virksomheden eller gøre virksomheden salgsklar. Han ved, hvad en mulig køber har fokus på. Han optimerer værdien op til et salg. Optimax udfører salgsarbejde og -styring på lejebasis for virksomheder, der ikke har behov for en fuldtidssælger. Jørgen giver forretningsmæssig sparring, fører Ledergrupper gennem strategiudviklingsforløb og er bestyrelses-/AdvisoryBoard medlem.

Max Damgaard er ekspert i finansiering, især indenfor venturekapital og Business Angels. Max har desuden omfattende erfaring med etablering af bestyrelser, AdvisoryBoards og mentorforløb. I de fleste af Max’ kundeforløb går finansiering og bestyrelsesarbejde hånd i hånd med et friskt blik på forretningsstrategien. Max har en bachelor i økonomi og en kandidatgrad i jura. Han har erfaring som konsulent i Tyskland, hvor han hjalp danske virksomheder med eksport og produktgodkendelser til det tyske marked. Han har han været regionschef i Connect Denmark. Siden 2006 har Max været dedikeret til at hjælpe virksomheder med vækstpotentiale og ambitioner.

Ebbe Mølsted-Møller har 40 års erfaring fra finanssektoren i ind- og udland, hvor han med udgangspunkt i et internationalt miljø har arbejdet med rådgivning, forretnings- og produktudvikling, etablering og lukning af datterselskaber, salg, markedsføring, ledelse, procesoptimering, projekt- og styregruppearbejde. Han har en finansuddannelse overbygget med HD i organisation & strategi, kombineret med en lang række lederprogrammer og Prince 2 certificering. De seneste 5 år har han sparret med virksomhederne om deres strategiske planer, vejen til vækst på nye markeder og beredvilligt delt ud af sine erfaringer på det finansielle område, bl.a. med økonomisparring, sammensætning af finansieringsløsninger og køb/salg og generationsskifte af virksomheder.  

Tilmelding

Ikke IDA-medlem: Er du ikke medlem af IDA? For at tilmelde dig skal du oprette en brugerprofil . Vær opmærksom på, at oprettelse af en brugerprofil giver dig adgang til IDA's online tjenester, men det gør dig ikke til medlem af IDA.

Har du tilmeldt dig, men ikke møder op eller melder afbud til arrangementet inden fristens udløb betales et gebyr på 250 kr.

Vigtig oplysning vedr. persondata på deltagerlister.

Dit navn, titel og firma vil optræde på deltagerlisten til dette arrangement. Deltagerlisten er tilgængelig for arrangøren og de øvrige deltagere på selve arrangementet i form af en online deltagerliste. Ved nogle arrangementer udleveres endvidere navneskilt, hvor dit navn, titel og firma fremgår. Hvis du afmelder dig arrangementet, vil dine oplysninger ikke fremgå af deltagerlisten.

Er du interesseret i at deltage i andre møder eller kurser?

Læs mere her: IDA Proces' Arrangementskalender 

Bliv medlem af IDA Proces netværket og opnå rabat på deltagelse i arrangementer og kurser. Medlemskab af IDA Proces er gratis for IDA-medlemmer.

For at få medlemskab: Log ind på ida.dk → Gå til 'Min Profil' → 'Netværk og Abonnementer'

Alle kan gratis tilmelde sig IDA Proces' nyhedsbrev for at modtage fremtidige opdateringer.

Du kan også følge os på LinkedIn eller melde dig ind i vores Facebook-gruppe . 

Priser

Deltager, ikke medlem af IDA

0 kr.

Firmamedlem

0 kr.

Medlem af arrangør

0 kr.

Ledigt IDA-medlem

0 kr.

Medlem

0 kr.

Seniormedlem

0 kr.

Studiemedlem

0 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

IDA Conference
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

Hvornår

Torsdag den 8. maj 2025
kl. 17.00 - 19.00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag den 6. maj 2025 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Tirsdag den 6. maj 2025 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal pladser

25

Ledige pladser

22

Arrangør

IDA Proces

Arrangementsnr.

360002
Login og se tilknyttede filer