Arrangement
AFLYST - Gør klar til Danmarks Klimahandledag i april 2025
Vil du gerne gøre noget godt for klimaet? Så kom og mød Trine Krarup fra Grønne Nabofællesskaber og få inspiration til, hvordan du kan få dit IDA fællesskab, din arbejdsplads, grundejerforening eller strikkeklub med på at gøre noget sammen for klimaet.
Tilmeldingsfrist: 18. marts 2025 kl. 23.55
IDA Conference, København V
Onsdag den 19. marts 2025
kl. 17.00 - 19.00
0,00 kr. - 100,00 kr.
Dansk
Mødeplan
- Inspirationsoplæg om fællesskaber og det at få gang i lokale klimahandlinger med Klimahandledag
- Pause og sandwich
- Gennem et spil arbejder vi i grupper med hvordan du kan være med til at få klimahandledag på dagsorden.
Vil du vær en del af løsningen?
Hvis vi vil stoppe klimakrisen, så skal vi ændre den måde vi lever på. I Danmark forbruger vi fire gange vores andel af jorden ressourcer om året, så der er masser af potentiale at arbejde med. Vi må finde nye og gode måder at leve på, som giver et lavere klimaaftryk.
Klimahandledagen er i år d 24. april, og er en anledning til at vi i fællesskaber slår os sammen for at gøre en forskel for klimaet. Det er dagen, hvor du på din arbejdsplads, dit sportshold, grundejerforeningen, strikkeklubben eller.., beslutter jer for, hvad I vil gøre sammen for klimaet og hvordan.
For Trine og Foreningen grønne nabofællesskaber er målet enkelt: Vi går sammen om at gøre vores hverdag mere klimavenlig, en handling af gangen.
Ingen kan redde klimaet alene, men sammen kan vi gøre en forskel.
På dette arrangement vil du få værktøjer og tips til at komme i gang med at få folk engageret . Og det gør en forskel. Sidste år samlede klimahandledagen cirka 125.000 engagerede borgere, der skaber klimahandling over hele landet.
Det viser virkelig, at vi sammen kan hjælpe og inspirere hinanden til at gøre vores hverdag mere klimavenlig, en handling af gangen.
Hvorfor skal vi have en national Klimahandledag?
Undersøgelser viser, at danskerne selv er klar til at gå i gang, og de er klar til handling fra politikere og virksomheder, men at mange har svært ved at se, hvad de kan gøre. og om det overhovedet nytter.
Da FNs klimapanel IPCC udgav deres sidste rapport med anbefaling om at man igangsatte mere vidtrækkende politiske tiltag, var det også med en opfordring til at involvere landets borgere direkte i den grønne omstilling.
Herhjemme har CONCITO og DeltagerDanmark set på de handlinger vi alle sammen gør i verden, og den rolle det spiller i det samlede regnskab. Resultatet blev en hvidbog med konkrete anvisninger til alle dele af samfundet på de klimahandlinger vi skal have gang i for at komme i mål med den nødvendige omstilling af det danske samfund. Du kan dykke ned i hvidbogen fra CONCITO og DeltagerDanmark om forbrugerudledninger her.
Mssionen er at få en national samtale i gang om, hvad der skal til for at skabe et klimavenligt samfund, så vi sammen kan træffe de vanskelige valg omkring det gode liv anno 2025 - som forbruger, kollega, frivillig, virksomhedsejere, politikere, forældre osv. For vi skal alle samme i gang. Vi står overfor et fælles problem, og det kræver fælles løsninger.
Priser
Deltager, ikke medlem af IDA | 100 kr. |
Firmamedlem | 0 kr. |
Medlem af arrangør | 0 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 0 kr. |
Medlem | 0 kr. |
Seniormedlem | 0 kr. |
Studiemedlem | 0 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Hvornår
kl. 17.00 - 19.00