Arrangement
Aftensejlads på Karrebæk Fjord med M/S Friheden incl. stegt flæsk
Aftensejlads fra Næstved til Karrebæksminde og retur med M/S Friheden. Vi sejler på kanalen til Næstved og Karrebæk Fjord, og vi vil opleve den flotte fjordudsigt, mens vi spiser den danske nationalret : Stegt flæsk med persillesovs ad libitum.
Tilmeldingsfrist: 18. maj 2025 kl. 23.55
M/S Friheden, Næstved
Mandag den 26. maj 2025
kl. 18.15 - 21.00
175,00 kr.
Dansk
Arrangementet er udsolgt men gentages mandag den 18.8.2025. IDA arrangement nr. 360749. Tilmelding tryk her.
Det var en imponerende ingeniørbedrift, da man i 1930'erne foretog udgravning og anlæggelse af Næstved kanal og havn. Da havnen i 1938 blev indviet af Kong Christian den X kunne skibene således sejle helt ind til Næstved by. Havnen gav også mulighed for etablering af store virksomheder som for eksempel Maglemølle Ny Papirfabrik. I dag er det besluttet at senest i 2034 skal erhvervshavnen være flyttet ud af byen til en ny placering vest for svingbroen.
På sejlturen gennem kanalen og fjorden vil du kunne opleve hyggeligt samvær med gode ingeniørkollegaer og rolig fjordsejlads med god udsigt, mens vi spiser stegt flæsk med persillesovs.
Drikkevarer er for egen regning og skal købes ombord til meget rimelige priser.
Afgang fra Næstved Havn, anløbsbroen Kanalvej 4, Næstved, kl. 18.30 præcist.
Der bliver mulighed for et kortere ophold i Karrebæksminde kl. 20.00.
Vi er tilbage i Næstved cirka kl. 21.00.
Deltagerprisen omfatter sejlads tur/retur samt stegt flæsk ad libitum ombord på M/S Friheden.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 175 kr. |
Medlem | 175 kr. |
Seniormedlem | 175 kr. |
Studiemedlem | 175 kr. |
Tilvalg
Ledsager til IDA medlem | 250 kr. |
Børn, 2 til 11 år | 150 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Kanalvej 4
4700 Næstved
Hvornår
kl. 18.15 - 21.00