Arrangement

All that Jazz: Køln 75

Køln 75: Udgivet 2025 – 50 år efter udgivelsen af Keith Jarrett’s Køln koncert. Instrueret af Ido Fluk, der også har lavet manuskriptet. Medvirkende bl.a. Mala Emde, Susanne Wolff, John Magaro m. fl.

Tilmeldingsfrist: 18. april 2026 kl. 23.55

Center for Dansk Jazzhistorie, Aalborg

Søndag den 26. april 2026

kl. 14.00 - 17.00

0,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Køln 75: Udgivet 2025 – 50 år efter udgivelsen af Keith Jarrett’s Køln koncert. Instrueret af Ido Fluk, der også har lavet manuskriptet. Medvirkende bl.a. Mala Emde, Susanne Wolff, John Magaro m. fl.

Filmen omhandler den unge, energiske og meget vedholdene teenagepige Vera Brandes mange genvordigheder med at få arrangeret en solokoncert med 70’ernes fremadstormende jazzpianist Keith Jarrett i Kølns operahus.

70’ernes moderne jazzscene var præget af to nye retninger. Den elektriske, pågående fusion af jazz, rock og funk, ofte spillet med højt lydniveau, blev med succes præsenteret af folk som Miles Davis, Chick Corea og gruppen Weather Report. Som modpol udgav det tyske pladeselskab ECM en mere afdæmpet, impressionistisk jazz med nye stjerner som Keith Jarrett, Jan Garbarek og Pat Metheny. Senere blot og bar omtalt som ECM jazz. ECM’s første stjerne var netop Jarrett. Han repræsenterede en ny type jazz, der bestod af lange improviserede solokoncerter, som senere blev udgivet på adskillige albummer. Af dem fremstår koncerten i Køln som den absolut mest succesfulde. Det er til dags dato stadig et af jazzhistoriens bedst solgte albums. En af grundene til salgssuccessen var formentlig musikkens cross over potentiale. Jarrets smukt artikulerede klaverspil tiltalte både dele af det klassiske musikpublikum og unge rockfans, der dyrkede prog rocken. Musikkens improviserede melodier kunne bære præg af fransk impressionistisk musik, fx Debussy, nordeuropæisk folketone, repeterende ostinatprægede passager m. m. Og generelt tog Jarrett sig god tid til at arbejde med de enkelte ideer, der dukkede op.

Alt i alt kan man sige, at 70’ernes nye jazzscene på mange parametre bevægede sig langt væk fra jazzens oprindelige musikalske standard sprog.  Og den delte da også i høj grad vandene i det etablerede jazzmiljø.

Filmen introduceres af docent Torben Amstrup, musikhistoriker ved Det Jyske Musikkonservatorium. Efter filmen er der kaffe og kage (som en del af prisen) og mulighed for at reflektere over filmen i godt selskab i Center for Dansk Jazzhistories atmosfærefyldte lokaler.

Priser

Medlem af arrangør

0 kr.

Ledigt IDA-medlem

0 kr.

Medlem

0 kr.

Seniormedlem

0 kr.

Studiemedlem

0 kr.

Tilvalg

Ledsager

0 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Center for Dansk Jazzhistorie
Kjellerups Torv 2, 1 sal
9000 Aalborg
1. sal

Hvornår

Søndag den 26. april 2026
kl. 14.00 - 17.00

Tilmeldingsfrist

Lørdag den 18. april 2026 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Lørdag den 18. april 2026 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal pladser

16

Ledige pladser

14

Arrangør

IDA Nord

Arrangementsnr.

366138
Login og se tilknyttede filer