Arrangement
Alt godt kommer - samtaleshow med Hella Joof, Stine Pilgaard og Maj My Humaidan
I en åben samtale udfordrer Hella Joof, Stine og Maj My hinanden og publikum til at se nærmere på vores forhold til os selv og vores medmennesker. Inden showet spiser vi sammen på Restaurant Sanya.
Tilmeldingsfrist: 19. februar 2025 kl. 23.55
Restaurant Sanya, Aalborg
Mandag den 28. april 2025
kl. 17.00 - 21.30
530,00 kr.
Dansk
Show i Musikkens Hus:
Alt godt kommer
Hella Joof, Stine Pilgaard og Maj My Humaidan
Man siger, at alt godt kommer til den, der venter. Men spørger du Hella Joof, Stine Pilgaard og Maj My Humaidan, er det ikke nok at vente. Det kræver vilje at ændre en tilværelse eller et samfund – og viljen er et valg man tager. Tag del i samtalen, når de tre forfattere og stærke samfundsstemmer inviterer til en håbefuld samtale om alle de gode grunde, vi har til at glædes i livet. Og om, hvordan vi hjælper lykken godt på vej.
Det kan være svært at få øje på de gode ting. Krig, kriser og konflikter fylder i medierne, på vores skærme og i vores samtaler. Som mennesker har vi det med at tale mest om det, der ikke fungerer. Vi siger til hinanden, at alt godt kommer til den, der venter. Men hvor længe skal man vente, og hvad venter vi på? Er der en vilje, er der en vej, og hvorfor starter vi ikke bare et band? Det er de store spørgsmål og den røde tråd, når Hella, Maj My og Stine besøger læsningen og løsningen i deres rullende samtalesalon.
Til dem, der tør at håbe
I en åben samtale udfordrer Hella, Stine og Maj My hinanden og publikum til at se nærmere på vores forhold til os selv og vores medmennesker.
Taler vi nok med folk, vi ikke kender? Har vi for svært ved at tilgive hinanden (og os selv)? Tror vi nok på fremtiden? Og er vi overhovedet så forskellige, som vi går og tror?
Sammen med moderator, Anne Sophia Hermansen, tager de tre forfattere håbet op som ammunition og overlevelsesstrategi.
Tag del i samtalen.
På denne særlige aften er det ikke kun Hella, Stine og Maj My, der får mulighed for tale sammen. ALT GODT KOMMER er en åben samtale mellem de tre forfattere og dig, der sidder i salen. Glæd dig til en opløftende og inspirerende aften, der med sikkerhed giver lyst til at gå fremtiden i møde.
Der kan læses mere om de enkelte personer på: https://musikkenshus.dk/kalender/events/foredrag/alt-godt-kommer
Før showet mødes vi på Restaurant Sanya kl. 17:00 til en lækker buffet.
Sushi
Stor salatbar
16 varme retter
Stegte ris, Stegte nudler, Kylling i karry, Oksekød i rødkarry, Kylling i chilisauce, Oksekød med blegselleri,
Stegte grøntsager, Andesteg i champignonsauce, Svinekød i sur-sødsauce, Pommes frites, Miniforårsruller,
Indbagt kylling, Indbagte rejer, Hot wings, Indbagte blækspruttering, Sesamboller.
Frisk frugt
Kaffe og te ad libitum
Buffet er inklusiv 1 mellem øl eller sodavand, alternativt 1 glas vin.
Vi har nummererede pladser til showet og skal sidde på række 8 og 9.
Showet starter kl. 19, så der er god tid til at nyde maden og selskabet.
Pladser uddeles ved lodtrækning på spisestedet.
Arrangementet er for IDA-medlemmer med max. 1 ledsager, og der er begrænset deltagerantal.
Tilmeldingen er bindende.
Prisen er 530 kr. pr. person og inkluderer billet, buffet og 1 øl/vand eller et glas vin.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 530 kr. |
Medlem | 530 kr. |
Seniormedlem | 530 kr. |
Studiemedlem | 530 kr. |
Tilvalg
Ledsager max 1 stk pr. IDA medlem | 530 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Rendsburggade 18
9000 Aalborg
Hvornår
kl. 17.00 - 21.30