Vi glæder os til at høre Henrik Skovs (hsk@envs.au.dk ) og Rossana Bossis, Institut for miljøvidenskab, Aahus Universitet oplæg om PFAS` transport til Høj Arktis.

Gruppen af PFAS består af ca. 20.000 forskellige forbindelser, og 15.000 menes at være i brug i dag.

De seneste år har der været megen fokus på lokal forurening af PFAS fra brandsluknings- øvelsesområder og i forurening af lufthavne her i Danmark, hvor PFAS-forbindelser er blevet anvendt dels til brandslukning og senest ved udslip fra industri, men faktisk er grønlændere, der bor på østkysten af Grønland, den befolkningsgruppe i verden der generelt har de  højeste PFAS niveauer i deres blod.

Derfor er det vigtigt at studere transportvejene af denne gruppe stoffer til Arktis.

PFAS har mange forskellige anvendelser og dermed også egenskaber men en ting har de til fælles, og det er deres perfluorerede kulstofkæder, der gør dem yderst svære at nedbryde, og de er derfor også kaldt "forever Chemicals".

For den globale forurening af PFAS er de værste forbindelser dem, der kan langtransporteres (enten i gasfase eller bundet til atmosfæriske partikler), hvorefter de kan deponeres for så at optages i fødekæden efterfulgt af bioakkumulering med en mulig skadelig virkning i dyr og mennesker.

Her vil vi præsente første års målinger (2021- juni 2024) af partikelbundne PFAS-forbindelser i luft på VILLUM RESEARCH STATION I Nordøst Grønland.

Vi glæder os til at høre mere jeres analysearbejde af det seneste års opsamlinger og tolkning af i opnåede  resultater.

Metode

Målingerne  foretages ved at pumpe udeluft gennem et filter efterfulgt af en cylinder fyldt med sandwich polyuretanskum - XAD - polyuretanskum. Partikelbundne PFAS-forbindelser opsamles på partikelfiltret, gasfaseforbindelser fanges derefter i cylinderen. Filtrene opbevares ved -20 grader indtil de sendes til København. Vi glæder os til at høre mere om konklusionerne på disse test.

Vi vil i den kommende tid sammenligne modelberegninger fra PFAS-koncentrationer i luften med vores målte koncentrationer, som vi har gjort tidligere for eksempel kviksølv. Derefter vil vi beregne nedfaldet af PFAS til hele det arktiske område for at se på de geografiske forskelle og for, om det kan forklare de høje niveauer i dyr og mennesker, man har observeret på østkysten af Grønland og se, hvor stor denne kilde er i sammenligning med en mulig marin transportkilde.