Arrangement
Bag kulisserne på Køge Festuge
Festuge i hjertet af Køge centrum
Tilmeldingsfrist: 19. august 2026 kl. 23.55
Lovparken, Sygehusvej, 4600 Køge, Køge
Torsdag den 27. august 2026
kl. 11.30 - 14.30
100,00 kr.
Dansk
Kom med på en eksklusiv rundvisning ”bagom” Køge Festuge, hvor arrangøren åbner dørene til festområdets maskinrum og fortæller om arbejdet med at skabe en af byens største begivenheder.
Vi skal høre om hvordan festugen planlægges og styres – fra de første idéer til den sidste scene pakkes ned.
Vi får fortalt om logistik i stor skala - trafik, leverancer, tung transport og koordinering af mange aktører på et begrænset byområde.
Vi ser og hører om de midlertidige løsninger for el, kloak, vand, affaldshåndtering og renovation, der får festområdet til at fungere sikkert og effektivt.
Køge festuge fortæller om samarbejdet med beboerne omkring Lovparken, håndtering af støj, afspærringer og hensyn til nærmiljøet.
Hvordan genskabes området efter festugen? Vi får indblik i nedtagning, oprydning og genetablering af Lovparken.
Hør de gode anekdoter og oplevelser med de mange kunstnere og samarbejdspartnere, der hvert år gæster Køge Festuge.
Vi får en forfriskning undervejs – vælg mellem øl, vand eller vin, og afslutter med lidt at spise i en af festugens madboder.
Arrangementet giver et spændende indblik i, hvordan store events planlægges og gennemføres i praksis – med fokus på teknik, logistik, samarbejde og bæredygtig håndtering af byrum og naboer.
Køge Festuge er et stort fællesskabsarrangement med koncerter, aktiviteter og samarbejde på tværs af foreninger, erhvervsliv og kulturinstitutioner i byen.
Arrangementet afholdes udendørs, så tag endelig tøj på der passer til vejrudsigten.
Bemærk frist for framelding
Arrangør: Thormann Madsen mob. 9370 1528 / ithormann@icloud.com
Priser
Medlem af arrangør | 100 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 100 kr. |
Medlem | 100 kr. |
Seniormedlem | 100 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 150 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Sygehusvej
4600 Køge
for enden af Allegade
Hvornår
kl. 11.30 - 14.30