Arrangement
Besøg hos Naverne i Helsingør i Naverhulen
Kom med på besøg i Naverhulen med efterfølgende frokost
Tilmeldingsfrist: 15. september 2023 kl. 23.55
Naverhulen, Helsingør
Lørdag den 23. september 2023
kl. 11.00 - 14.00
120,00 kr.
Dansk
Naverne i Helsingør
Naverne har rod i Helsingørs traditionelle, århundredgamle laugsvæsen, ikke mindst på grund af Øresundstolden, der skabte en stor skare velhavende købmænd, embedsmænd ved toldkammeret og andre og dermed et givtigt marked for håndværkere fra nær og fjern.
Laugsvæsenet ophævedes i 1862 som en følge af næringsfrihedsloven i 1857, samtidig med sundtoldens ophævelse. Men stadig begav håndværkssvendene sig på valsen, og efterhånden opstod lokale foreninger for berejste skandinaviske håndværkere, forkortet til »navere«.
Naverklubben i Helsingør havde først til huse i et beskedent kælderlokale i forsamlingsbygningen. Så flyttede de til "Hotel du Nord" og "Hotel Kronborg" i Strandgade 47 med indgang fra Grollowstræde 2, og i 1935 videre til Sct. Olai Gade 22 i en nedlagt rejsestald(interiørbilledet "Indenfor i Naverhulen" her er fra den gamle Naverhule i Sct. Olaigade 22) tilhørende Industriforeningen.
I 1944 købte de farvehandler R. Christiansens hus - Hoffmanns tidligere smedje - i Sct. Anna Gade 21 med henblik på at indrette den nuværende »Naverhule« til brug for de dengang godt 100 medlemmer.
Huset blev købt for 25.000 kr. indsamlet blandt medlemmerne. Da var der 3 lejligheder i forhus og sidehus. Bagest lå en kleinsmedie med en lille baggård bagest. Smedjen blev delvist nedrevet og et nyt hus opført med naverne som kvalificeret arbejdskraft. I dag er den nordlige del af forhuset indrettet til en moderne lejlighed. Resten af bygningerne rummer Klubbens bestyrelseslokale (Tingstuen), et arkivrum, et lagerrum (Laden), mødelokaler (Hulen) med daglig åbningstid for Klubbens medlemmer.
Vi starter kl. 11.00 med at høre historien om Naverne og efter dette spiser vi uspec. håndmadder i samme lokale.
Prisen er incl. 3 stykker uspec. håndmadder og 2 øl/vand pr. pers.
Arrangør: Stig Skødt - 2242 7843
Priser
Ledigt IDA-medlem | 120 kr. |
Medlem | 120 kr. |
Seniormedlem | 120 kr. |
Studiemedlem | 120 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 150 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Sct. Anna Gade 21
3000 Helsingør
Hvornår
kl. 11.00 - 14.00