Arrangement
Besøg Danmarks mest hemmelige sted under den kolde krig
Regan Vest, en af koldkrigsbunkerne, hvor regering mm skulle arbejde fra, hvis det værst tænkelige skete, er netop blevet åbnet for offentligheden.
Tilmeldingsfrist: 28. juli 2023 kl. 23.55
Koldkrigsmuseet REGAN Vest, Skørping
Fredag den 8. september 2023
kl. 03.00 - 20.00
1.000,00 kr.
Dansk
IDA Nordsjælland arrangerer en bustur til dette spændende sted, der ligger i Rold skov.
Bussen starter fra Hillerød, med stop i Høje Tåstrup, Ringsted, Korsør og Odense.
Bemærk de nævnte afgangstider skal overholdes, da tidsplanen er meget stram.
Inkluderet i prisen er morgenkaffe og et stykke morgenbrød i bussen. Herudover kan der købes vand og øl i bussen.
Efter rundvisningen ca. kl. 12.30, er der 3 stykker smørrebrød og en drik, som indtages i den nybyggede kantine og publikumsbygning inden vi atter kører hjemad.
Smørrebrødet vil være: æg og rejer, hamburgerryg og roastbeef.
Koldkrigsmuseet REGAN Vest
Hovedattraktionen er bunkeranlægget REGAN Vest, der ligger skjult 60 meter under en kridtbakke og blev opført i al hemmelighed i 1960’erne. Det skulle huse regering, embedsmænd samt den siddende regent i tilfælde af en atomkrig – i alt ca. 350 personer. Bunkeren står uberørt og er fuldt møbleret med alt originalt interiør intakt.
Indgangen er skjult af en gul murstensvilla. Her boede maskinmesteren, der havde det daglige tilsyn med bunkeren. Villaen er indrettet, som den kunne have set ud i 1980, og her kan publikum gå på opdagelse i familiens hjem og opleve hverdagen under den kolde krig.
Foruden bunker og maskinmesterbolig består Koldkrigsmuseet REGAN Vest af en velkomst- og udstillingsbygning med café og udstillinger, der fortæller om Danmark under den kolde krig.
REGAN Vest er et autentisk stykke Danmarkshistorie, der stadig står fuldstændig intakt med alt originalt interiør. Undervejs på rundvisningen ser man blandt andet regeringens situationsrum, regentens værelse, opholdsstue og kantine. Bemærk, at bunkeren kun kan besøges på forudbestilte guidede ture.
Maskinmesterboligen
Bortset fra under øvelser havde kun få mennesker deres daglige gang i bunkeren. Maskinmesteren var én af dem. Han boede i villaen med sin familie. Boligen er nu indrettet, som den kunne have set ud i 1980, og her kan publikum gå på opdagelse og få et herligt nostalgisk tilbageblik på en ikke fjern fortid.
I udstillingen kommer du tæt på danskernes hverdag under den kolde krig, frygten for atomkrig og de politiske spændinger, men også det enorme, hemmelige beredskab, der blev sat i værk for at beskytte befolkningen i tilfælde af krig. Udstillingen fortæller også om bunkeren og dens funktion.
Opsamlingsteder:
NB: Det er vigtigt, at du under tilvalg vælger dit påstigningssted. Da vi har en meget stram tidsplan, kan vi ikke vente på evt. ikke ankomne deltagere.
Bemærk også de umenneskelige afgangstidspunkter, der desværre er en følge af den store publikumsinteresse, der er for stedet.
Hillerød
P-pladsen ved Royal Stage/Frederiksborgcenteret, Milnersvej 39 . Opsamlingstidspunkt ud kl. 03:30 og retur ca. kl. 20:00
Høje Tåstrup
Banestrøget, ved rundkørslen foran parkeringspladsen . Opsamlingstidspunkt ud kl. 04:15 og retur ca. kl. 18:45
Ringsted
Samkørselspladsen, Østre Ringvej 50 . Opsamlingstidspunkt ud kl. 05:00 og retur ca. kl. 18:00
Korsør
Tankstationen, Storebæltsvej 60 . Opsamlingstidspunkt ud kl. 06:00 og retur ca. kl. 17:15
Odense
Park and Ride, Odense Letbane, Søndre Hospitalsvej/Hestehaven . Opsamlingstidspunkt ud kl. 06.50 og retur ca. kl. 16.00
Regan Vest Ankomst kl. 09:30 og afgang kl. 14:30.
Kontaktperson:
Ole Gynning
Tlf. 4113 1600
Priser
Ledigt IDA-medlem | 1.000 kr. |
Studiemedlem | 1.000 kr. |
Medlem | 1.000 kr. |
Seniormedlem | 1.000 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 1.250 kr. |
Påstigning Hillerød | 0 kr. |
Påstigning Høje Tåstrup | 0 kr. |
Påstigning Ringsted | 0 kr. |
Påstigning Korsør | 0 kr. |
Påstigning Odense | 0 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Røde Møllevej 26
9520 Skørping
Hvornår
kl. 03.00 - 20.00
Tilmeldingsfrist
Afmeldingsfrist
Arrangementssprog
Antal pladser
Ledige pladser
Arrangør
Medarrangør
IDA Sjælland
IDA Fyn