Arrangement

Besøg hos Hansens Flødeis med efterfølgende spisning på Gerlev Kro

Tag med på besøg hos Hansens Flødeis med efterfølgende spisning på Gerlev Kro

Tilmeldingsfrist: 5. juni 2023 kl. 23.55

Hansens Flødeis, Jægerspris

Lørdag den 10. juni 2023

kl. 11.00 - 13.15

260,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Hansens ismejeri var en af de 1200 isfabrikker og mejerier, der dengang fandtes. Kvaliteten af flødeis var meget højere end i dag, blandt andet fordi alle brugte rigtig fløde, og fløden var økologisk på den gammeldags facon, længe før øko-mærker og statskontrol.

Som tiden gik, udviklede Hansens mejeri sig til den virksomhed, der blev kendt under navnet Frederiksborg Is. Ideen om fløde-is af god kvalitet var den samme som i 1922, men tiderne skiftede. Der blev færre og færre af de oprindelige danske isfabrikanter, og fabrikkerne blev store og automatiserede. I 1997 fik Hans Hansens barnebarn, Hans Jørgen Eibye mulighed for at sælge Frederiksborg Is-navnet og kunderne til Nestlé.

Gamle Hansens barnebarn beholdt det gamle smukke Hornsherrede Mejeri, hvor produktionen af Frederiksborg Is fandt sted. Han ville vende tilbage til den oprindelige fremstillingsmetode og videreføre sin bedstefars opskrifter og metoder. Derfor kan du i dag opleve Hansens Flødeis – et værdigt alternativ til branchen.

Kom og hør om den traditionsbundne oprindelige fremstillingsmetode på rigtig flødeis, hvor vi stadig bruger opskrifterne helt tilbage fra 1922. Vi tager dig med på en rejse og fortæller dig om vores familiehistorie, som nu tæller 4. generation. Du vil smage mellem 6 - 8 forskellige isvarianter, samt høre om vores samarbejdspartnere, som leverer højkvalitets råvarer og er med til at vi konstant kan udvikle nye spændende smage. Vi kommer også ind på vores egen vanilie mark i Uganda, Ribs fra Thy, Pistacie fra Sicilien og meget mere.

Kravene til fødevaresikkerhed er stigende, så vi kan derfor ikke komme ind i selve produktionsarealerne, men vi har kig via vinduer, hvor man kan fornemme hvad der foregår, når der er produktion.

Da dele af indholdet godt kan være informationstungt, egner arrangementet sig ikke for børn under 7 år.

Varighed ca. 2 timer.

Efter vores is eventyr, har vi bestilt bord til frokost kl. 13.30 på Gerlev Kro, Bygaden 4, Gerlev, hvor vi har bestilt "4 små favoritter", som består af ferskrøget laks, rejer m/mayonaise, hønsesalat m/bacon og brie.

Drikkevarer er for egen regning.

Hvert medlem kan melde 1 ledsager.

Arrangør: Stig Skødt 22 42 78 43

Priser

Ledigt IDA-medlem

260 kr.

Medlem

260 kr.

Seniormedlem

260 kr.

Studiemedlem

260 kr.

Tilvalg

Ledsager

310 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Hansens Flødeis
Landerslevvej 5
3630 Jægerspris

Hvornår

Lørdag den 10. juni 2023
kl. 11.00 - 13.15

Tilmeldingsfrist

Mandag den 5. juni 2023 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Lørdag den 1. april 2023 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal tilmeldte

22

Arrangør

Furesø-Egedal Afdeling, IDA Nordsjælland

Arrangementsnr.

348318
Login og se tilknyttede filer