Arrangement

Besøg på Stevnsfortet - Danmarks Koldkrigsmuseum, Nyt navn nu FORT

Stevnsfortet er strategisk beliggende på det yderste af Stevns. Herfra kunne man foretage farvandsovervågning over Østersøen helt fra Bornholm til Øresund. På vores guidede tur gennem fortet skal vi se beboelsesfaciliteterne, ammunitionsmagasinerne mm.

Tilmeldingsfrist: 6. september 2025 kl. 21.00

Koldkrigsmuseum Stevnsfortet, Rødvig, Stevns

Søndag den 7. september 2025

kl. 10.00 - 15.30

250,00 kr. - 500,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Stevnsfortet er strategisk beliggende på det yderste af Stevns, og herfra kunne man foretage farvandsovervågning over Østersøen helt fra Bornholm og til Øresund. Fortet er anlagt i 1952-54 ved at udgrave mere end 1,6 kilometer gange og rum nede dybt i klinten, således en styrke på op til 300 mand kunne indkvarteres under jorden og bemande fortet i tilfælde af en krise eller krig. På vores tur gennem fortet skal vi se beboelsesfaciliteterne, ammunitionsmagasinerne, operationsrummet, artillericentralen med mere. Alt sammen tyve meter under jorden. Over jorden er fortet stadig forsynet med to store dobbelte 150mm-kanoner, ligesom der er udstillet forskelligt militært isenkram. I velkomstbygningen er tillige en udstilling om fortet og Den Kolde Krig.

Efter murens fald i 1989 mistede Stevnsfortet sin strategiske betydning, og fortets kommando blev strøget i september 2000. Åbningen af østblokkens arkiver har dog senere vist, at der i Warszawapagten under Den Kolde Krig var konkrete planer om et militært angreb på Danmark. Planer som Stevnsfortet med sin eksistens måske har været med til at forhindre i at blive til virkelighed.

Rundvisningen varer ca. 90 minutter, og derefter kører vi i egne biler til den nærliggende Rødvig Kro, hvor vi spiser frokost.  

Program for dagen:

  • Kl. 10:00 Indledning ved Keld Olsen, BYG Sjælland
  • Kl. 10:05 Før vi starter på rundturen, er der bl.a. mulighed for at se på et HAWK-batterier og materiel, der hører til, og en container, der viser en film omhandlende Koldkrigsperioden. 
  • Kl. 10:40 Rundturen starter.
  • Kl. 12:15 Efter rundturen er der tid at besigtige overjordiske del af Stevnsfortet.
  • Kl. 13:00 Frokostbuffet på Rødvig Kro & Badehotel, Østersøvej 8, 4673 Rødvig.
  • Kl. ca. 15:30 Slutter arrangementet.

Eventuelle spørgsmål til arrangementet kontakt Keld Olsen på 60825489/ keldolsen2@godmail.dk

Den guidede tur følger denne rute:

 ) Velkomst og introduktion til Den Kolde Krig v. Velkomstbygning

) Igennem HAWK-sitet med introduktion til dette

) Fortælling om Stevnsfort og artilleriet ved P1 (kanonen)

) Undergrunden, hvor turen rammer følgende punkter:

  •  Det oprindelige o-rum i syd (nyhed som I ikke har set før).
  • Det nye o-rum og COM-center i nord.
  • Banje og ammunitionsmagasin i nord.
  • Stranden (Rævegang) i nord.
  • Afsked uden for nedgangsbunker.

Arrangementet er ikke egnet for dårligt gående. Medbring passende påklædning, da temperaturen nede i fortet er 10 grader C.

Deltagerprisen dækker entré, guidet rundvisning samt frokost. Drikkevarer er på egen regning. 

På Rødvig Kro & Badehotel får vi serveret deres store og flotte frokostbuffet med kolde og lune retter samt ost. Retterne er klassiske vellavede retter, hvor alt er friskt, hjemmelavet og lækkert anrettet.

Rødvig Kro & Badehotel frokostbuffet:

1. servering

  • Gammeldags modnet sild
  • Karrysalat, rødløg og dild
  • Smilende æg fra Stæremosegaard
  • Cremet sennepssauce, purløgsolie og sprød kartoffel
  • Gravad færøsk laks
  • Hyben- og kvædekompot, friteret kapers og spæde spirer
  • Pankopaneret rødspættefiletter
  • Citron og hjemmelavet remoulade

2. servering

  • Ovnbagt kylling fra Hopballe Mølle
  • Stuvet forårsgrønt, Asparges, ærter, gulerødder og radise
  • Lun leverpostej fra Ladegaard
  • Sprød bacon, smørstegte svampe og syltede rødbeder
  • Pandestegte frikadeller af gris
  • Agurkesalat og karse fra Stæremosegaard 

3. servering

  • Dansk Unika ost Hvid dame
  • Stikkelsbærkompot og hjemmebagt knækbrød

Prisen inkluderer entré, guide samt frokost. Drikkevarer er for egen regning. 

--------------------------------------- 

Vigtig oplysning vedr. persondata på deltagerlister:

Dit navn, titel og firma vil optræde på deltagerlisten til dette arrangement, hvis du tidligere har givet samtykke eller har givet samtykke til dette i forbindelse med tilmeldingen. Deltagerlisten er tilgængelig for arrangøren og de øvrige deltagere på selve arrangementet i form af en online deltagerliste. Ved nogle arrangementer udleveres desuden navneskilt, hvor dit navn, titel og firma fremgår. Hvis du afmelder dig arrangementet, vil dine oplysninger ikke længere fremgå af deltagerlisten.

Du kan læse mere om samtykke

.

Ikke IDA-medlem: Er du ikke medlem af IDA? For at kunne tilmelde dig,

. Bemærk, ved oprettelse af en brugerprofil får du adgang til IDAs online tjenester - du bliver ikke medlem af IDA.

Priser

Deltager, ikke medlem af IDA

500 kr.

Firmamedlem

250 kr.

Medlem af arrangør

250 kr.

Ledigt IDA-medlem

250 kr.

Medlem

250 kr.

Seniormedlem

250 kr.

Studiemedlem

250 kr.

Tilvalg

Per IDA medlem

400 kr.

FN’s verdensmål er en del af IDAs værdier

IDA ønsker at synliggøre koblingen til FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed. Dette arrangement omhandler bl.a. disse verdensmål:

Læs mere om FNs verdensmål

Praktiske Informationer

Hvor

Koldkrigsmuseum Stevnsfortet
Korsnæbsvej 60
4673 Rødvig, Stevns

Hvornår

Søndag den 7. september 2025
kl. 10.00 - 15.30

Tilmeldingsfrist

Lørdag den 6. september 2025 kl. 21.00

Afmeldingsfrist

Mandag den 1. september 2025 kl. 11.00

Arrangementssprog

Dansk

Antal tilmeldte

21

Arrangør

BYG Sjælland, IDA Sjælland

Medarrangør

SeniorForum, IDA København
IDA Sjælland
Sydsjællands Afdeling, IDA Sjælland
IDA Militærteknik

Arrangementsnr.

359168
Login og se tilknyttede filer