Arrangement
Besøg TC-Electronic - førende indenfor digital audioudstyr til kunstnere og studier
IDA og TC Electronic gentager en af IDA's største besøgssuccesser. TC Electronic udvider udviklingsafdelingen pt. og der vil være rig mulighed for at snakke med udviklingsledelsen og udviklingsingeniører.
Tilmeldingsfrist: 25. oktober 2023 kl. 23.55
TC Electronic ( Music Tribe Brand DK ), Aarhus N
Tirsdag den 31. oktober 2023
kl. 17.00 - 19.00
0,00 kr.
Dansk
Siden 1976 har TC Electronic, der i foråret 2015 blev opkøbt af Music Tribe, været førende indenfor udvikling og leverance af digitalt audioudstyr til musikere, lydstudier, koncerter og film/TV verden over. Seniorudviklere Christian Trebbien og Christian G. Frandsen fortæller om virksomheden, udvikling fra ide til kørende produkt og den nære kontakt til kunderne, der tilsammen er essentiel for det høje niveau i produktudviklingen. Virksomheden er meget fokuseret på anvendelsen af nyeste teknologi især indenfor digital signal processing. I 2019 indviede TC Electronic nyt hovedsæde med særligt desginede lyd-rum, der findes ganske få af i Danmark. Vi skal se produkterne og høre absolut nyeste lydbehandling indenfor guitarforstærker-emulering, lydeffekter og Dolby Atmos 9.1.6 musik- og film-lyd.
Arrangementet henvender sig især til ingeniører eller ingeniørstuderende med en interesse for en fremtid indenfor digital audioudstyr.
Efterfølgende er gruppen vært ved et let traktement, og der vil være mulighed for møder med repræsentanter for firmaet, så en forlængelse af besøget er mulig.
Om Music Tribe
Music Tribe ejer TC Electronic, Tannoy, Lab-gruppen, TC-Helicon, Midas, Turbosound, Behringer, Bugera, Lake og Klark Teknik og har 4.000 ansatte fordelt på 17 lokationer i Nord Amerika, Europa og Asien. Music Tribe er førende indenfor professionel audio og det estimeres at 80% af al musik er blevet behandlet med et eller flere af Music Tribe's produkter.
Læs mere på www.tcelectronic.com og www.musictribe.com
Priser
Deltager, ikke medlem af IDA | 0 kr. |
Studerende, ikke medlem af IDA | 0 kr. |
Medlem af arrangør | 0 kr. |
Medlem | 0 kr. |
Seniormedlem | 0 kr. |
Studiemedlem | 0 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Ib Spang Olsens Gade 17
8200 Aarhus N
Aarhus Letbane kører til Klokhøjen Station og herfra er der ca. 1,5 km gang
Hvornår
kl. 17.00 - 19.00