Arrangement
Black Voices - A Tribute - 3. Ekstrakoncert - Kort tilmeldingsfrist!
Stjerneholdet bag ’Black Voices – A Tribute’ er tilbage. Caroline Henderson, Barbara Moleko, Karen Mukupa, Nabiha og Iris Gold gentager succesen, når de til januar indtager DR Koncerthuset
Tilmeldingsfrist: 28. september 2023 kl. 23.55
DR Koncerthuset, København S
Søndag den 21. januar 2024
kl. 16.00 - 18.00
250,00 kr. - 300,00 kr.
Dansk
Som DR skriver:
I efteråret 2021 satte Caroline Henderson musikhistorisk dagsorden, da hun sammen med et stjernehold bestående af Barbara Moleko, Karen Mukupa, Nabiha og Iris Gold hyldede den sorte kvindelige musikhistorie ved en række bjergtagende og udsolgte koncerter. Flere tusinde billetter blev revet væk, GAFFA kvitterede med 5 stjerner, og koncertrækken fik bred omtale i de danske medier med bl.a. forsidehistorier i Politiken og Eurowoman.
Siden koncerterne i 2021 har der været massiv efterspørgsel efter en genopsætning, og nu har de fem kvinder heldigvis fundet sammen igen om at hylde ikoniske kvindelige stemmer, der – ligesom solisterne selv – har sat deres præg på musikhistorien.
Til januar gæster Caroline og co. Koncertsalen med et ekstraordinært koncertformat, der hædrer en række markante sorte kvindelige pionerer inden for den danske og internationale musikscene. På setlisten finder vi bl.a. legender såsom Billie Holiday, Aretha Franklin, Beyoncé, Nina Simone, Erykah Badu, Betty Davis, TLC, Neneh Cherry, Dinah Washington, Sade, Diana Ross, Rihanna, Lauryn Hill, Grace Jones, Tina Turner, Natasja og mange flere.
De fem kvinder i front vil fejre den banebrydende musik, som har været en essentiel del af de seneste 80 års musikhistorie. Det er en uudtømmelig kilde for inspiration og fascination, som bliver ved med at finde nye veje og udtryk generation efter generation.
Bindende tilmelding
Peter Thede/Kulturforum Kbh
Mobil 24406764 (kun for IDA medlemmer)
Priser
Ledigt IDA-medlem | 300 kr. |
Medlem | 300 kr. |
Seniormedlem | 300 kr. |
Studiemedlem | 250 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 300 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Ørestads Boulevard 13
2300 København S
Hvornår
kl. 16.00 - 18.00