Arrangement
BUGATTI – manden bag mærket og hans tidlige biler i Danmark
Historien om Bugatti-mærket fordeler sig over tre perioder, først med den oprindelige Bugatti fabrik fra 1909, derefter det kortlivede italienske Bugatti firma i 1990erne, og senest VW-Audis nye Bugatti fabrik fra 2005.
Tilmeldingsfrist: 12. november 2023 kl. 23.55
IDA Conference, København V
Tirsdag den 14. november 2023
kl. 16.30 - 18.30
0,00 kr.
Dansk
Bugatti bilerne har i mere end hundrede år været kendt for fremsynet teknik og design, ofte i form af det ypperste inden for racerbiler, sports- og luksusvogne. Historien om Bugatti mærket fordeler sig over tre perioder, først med den oprindelige Bugatti fabrik fra 1909, derefter det kortlivede italienske Bugatti firma i 1990erne, og senest VW-Audis nye Bugatti fabrik siden 2005.
Manden bag navnet - Ettore Bugatti - var født i Milano 1881 i en kunstnerisk præget familie. Den unge Ettore var dog mere tændt på den spæde
bilindustri, og efter læretid og ansættelser ved flere tyske bilfabrikker
etablerede han sig i 1909 med sin fabrik i det dengang tyske Alsace.
Allerede i 1912 lykkedes det en ihærdig bilimportør i København at få
Bugatti agenturet i Danmark, og snart var der en håndfuld Bugatti vogne her i
landet. I mellemkrigsårene fik de følgeskab af flere Bugatti racere, person- og
luksusvogne, ofte præget af farverige ejere og dramatiske episoder.
Nu har Frank Studstrup afdækket historien i bogen ’Bugatti i Danmark – motorsport og luksusbiler inden 1940’. Bogen beskriver Bugatti historien og de
tidlige danske Bugatti vogne, deres ejere fra adelsmænd til mekanikere – og om bilernes meget forskellige skæbne.
Frank Studstrup vil først give et indblik i Ettore Bugattis fascinerende
univers af teknik, design og industri, herunder det mytiske bilmærkes mange op- og nedture, og dernæst sættes fokus på nogle af de godt tyve Bugatti biler, som nåede til Danmark inden Anden Verdenskrig.
Du behøver ikke være IDA medlem for at deltage i arrangementet. Tryk på tilmelding og opret dig, så er du tilmeldt arrangementet.
_____________________________________________________
GÅ IKKE GLIP AF NOGET
Tilmeld dig vores nyhedsmail. Så går du ikke glip af alle de spændende kurser, konferencer, gå hjem-møder og virksomhedsbesøg, vi afholder hvert år.
TILMELD DIG HER
Du kan sagtens modtage nyhedsmailen, selvom du ikke er IDA medlem - det er åbent for alle.
Priser
Deltager, ikke medlem af IDA | 0 kr. |
Firmamedlem | 0 kr. |
Medlem af arrangør | 0 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 0 kr. |
Medlem | 0 kr. |
Seniormedlem | 0 kr. |
Studiemedlem | 0 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 0 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Se mødetavlen
Hvornår
kl. 16.30 - 18.30