Arrangement
Byggeprojekter
Kurset ”Byggeprojekter” udgør det fjerde af 6 kurser i den etablerede kursusrække for nyuddannede landinspektører uden beskikkelse. Deltagelse forudsætter ikke, at man har deltaget i andre af de 6 kurser.
Tilmeldingsfrist: 22. maj 2025 kl. 12.00
HUSET - Middelfart, Middelfart
26. maj 2025 - 27. maj 2025
10.625,00 kr. - 11.875,00 kr.
Dansk
Målgruppen er de yngre ansatte i landinspektørpraksis uden beskikkelse. Kurset skal ses som værende målrettet mod beskikkelsen. Kurset er åbent for alle, men assistenter med mindre end 4 års ansættelse i praksis vil have fortrinsret i tilfælde af overtegning.
Kurset omhandler retlige, planmæssige og økonomiske rammer for byggeprojekter i bred forstand med fokus på landinspektørens traditionelle opgaver samt relaterede opgaver indenfor planlægning og rådgivning. Herudover betragtes bygge- og ejendomsudviklingsprojekter fra planlæggerens og ejendomsudviklerens perspektiv.
Mens kurset ”Byggepladsen” havde vægt på landinspektørens roller i forbindelse realisering af byggeprojekter, er fokus på dette kursus i højere grad på landinspektørens roller i byggeprojekters udviklingsfaser, herunder på de ejendomsretlige og økonomiske aspekter.
Kurset omhandler bla.:
- Udviklings- og byggeprojekter
- Faser i udviklings- og byggeprojekter og landinspektørens roller
- Offentligretlige og privatretlige bindinger for nye byggeprojekter, herunder arealanvendelseslovgivningen.
- Landinspektørens rolle i udviklings- og ejendomsdannelsen
- Arealer, og arealberegningsregler
- Ejendomsøkonomi - finansiering, støtteordninger, avancebeskatning, moms.
- Planprocessen – lokalplanen som rammesætning og grundlag for realisering, muligheder og begrænsninger, samarbejdet mellem kommune og eksterne aktører
- Ejendomsudviklerens perspektiv - case
- Økonomiske aspekter i relation til støtte, finansiering, salg, avancebeskatning mv.
Kursusform:
Kurset er en kombination af indlæg baseret på erfaringer og eksempler fra praksis, diskussion i plenum og – i mindre omfang – gruppearbejde.
Materiale:
Der laves en elektronisk kursusmappe.
Kursuslærer:
Erfarne kræfter fra branchen
Kursusleder
Lars Birk Jensen, AAKJAER Landinspektører, Aarhus
Priser
Deltager, ikke medlem af IDA | 11.875 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 10.625 kr. |
Medlem | 10.625 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Hindsgavl Allé 2
5500 Middelfart
Hvornår
tirsdag den 27. maj 2025 kl. 16.00