Arrangement
Byvandring med med arkæolog Hanne Fabricius ”Istedgade overgi´r sig aldrig!”
Byvandringen fortæller historie om Istedgade med store herskabslejligheder, fæstningsanlæg. Folkeopstanden i 1944 og stedet, hvor bydelens offentlige fruentimmere huserede. Vi slutter med at spise ”butter chicken” på Restaurant Al Diwan på Vesterbrogade.
Tilmeldingsfrist: 22. maj 2024 kl. 23.55
Den grønne græsplet på midten, København
Torsdag den 30. maj 2024
kl. 17.00 - 21.00
170,00 kr. - 200,00 kr.
Dansk
Forfatter og arkæolog Hanne Fabricius, som kendt fra Historiequiz, giver en spændende og sjov byvandring om Istedgade med store herskabslejligheder, fæstningsanlæg. Folkeopstanden i 1944 og stedet, hvor bydelens offentlige fruentimmere huserede.
Vi mødes inde i den grønne græsplet på Halmtorvet ud for Helgolandsgade tæt ved Metroenelevatoren eller ved København H, hvor vi står i den gamle strandlinje indtil ca. midten af 1800-tallet.
Vi fortsætter gennem Helgolandsgade til Istedgade, hvor vi skal se husene med de store herskabslejligheder, der endte som artistpensionater og -hoteller, og høre historier om artistkvarteret omkring 1900.
På Maria Kirkeplads skal vi høre om stegekælderen med de berømte yverfrikadeller og se huset, hvor prostitutionen i 1906 med de offentlige fruentimmere slog sig ned i Istedgade.
På hjørnet af Istedgade og Abel Cathrines Gade står vi oven på Den stinkende Rosenå og Christian den 4.s gamle fæstningsanlæg, Retrenchementet.
Ved Viktoriagade skal vi høre Folkeopstanden i 1944, hvorfra udtrykket "Istedgade overgi´r sig aldrig" stammer fra, og om Dan Turell, som boede i Istedgade i en meget kort periode.
Turen slutter tæt ved den berygtede Knudsgade (Eskildsgade), hvor bydelens offentlige fruentimmere huserede, indtil de i 1906 flyttede om i Istedgade og blev her! Og hvor udtrykket
"missionærstillingen" måske opstod.
Vi slutter med at spise ”butter chicken”, som er en gryderet, sammen med både ris og tandoori naan-brød. Restauranten er en af de bedste, der serverer nordindiske og pakistanske retter, inspireret af mogulernes køkken.
Drikkevarer for egen regning.
Pris: IDA medlemmer 200 kr. og 1 ledsager pr. IDA-medlem: 280 kr.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 180 kr. |
Firmamedlem | 200 kr. |
Medlem af arrangør | 200 kr. |
Medlem | 200 kr. |
Seniormedlem | 200 kr. |
Studiemedlem | 170 kr. |
Tilvalg
ledsager | 280 kr. |
Ledsager til studiemedlem. | 210 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Halmtorvet 6
1700 København
Hvornår
kl. 17.00 - 21.00