Arrangement
Chess - The Musical på Det Ny Teater
Oplev en pragtopsætning af musicalen CHESS. Et intenst kærlighedsdrama fortalt med lidenskab og musik skrevet af ABBA-hitmagerne Benny Andersson og Björn Ulvaeus. Tapas og sodavand er med i prisen.
Tilmeldingsfrist: 11. september 2025 kl. 23.55
Det Ny Teater, København V
Lørdag den 11. oktober 2025
kl. 14.30 - 17.30
575,00 kr. - 645,00 kr.
Dansk
Hvem kan du stole på, når alt står på spil?
I skyggen af Den Kolde Krig mødes den amerikanske verdensmester i skak, Frederick Trumper, og hans russiske udfordrer, Anatoly Sergievsky, til et nervepirrende opgør. Men det er ikke kun titlen som verdens bedste skakspiller, der er på spil. Et storpolitisk nervespil mellem stormagterne udspiller sig i kulisserne og på skakbrættet. Samtidig forelsker Fredericks sekundant Florence Vassy sig i Anatoly, og trekantsdramaet bliver yderligere kompliceret, da Anatolys kone Svetlana melder sin ankomst.
En fortælling om grænseløs kærlighed og magtspil – hvor intet er sort-hvidt.
Med udødelige hits som "Anthem", "I Know Him So Well", "One Night In Bangkok", "You & I" og "Heaven Help My Heart" er CHESS blandt de største musicals.
I alt mere end 50 medvirkende sangere, skuespillere, dansere og musikere.
I pausen får vi tre tapas anretning og en sodavand.
Vi mødes kl. 14:30 ved indgangen, hvor IDA Aktiv uddeler billetter.
Vi sidder på række 11-13. Tapas i pausen består af 3 små pandekager med laks eller lignende og en sodavand, som serveres ved festtrappen på Gulvetagen på bord med dug og skilt med ”IDA”.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 645 kr. |
Medlem | 645 kr. |
Seniormedlem | 645 kr. |
Studiemedlem | 575 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 800 kr. |
Ledsager Ung | 725 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Gammel Kongevej 29
1610 København V
Hvornår
kl. 14.30 - 17.30