Arrangement
Crossbridge Energy A/S og ADP A/S
Få indblik i hvordan et raffinaderi arbejder og se og hør om en af Danmarks største havne.
Tilmeldingsfrist: 31. marts 2025 kl. 23.55
Crossbridge Energy, Fredericia
Torsdag den 10. april 2025
kl. 09.30 - 16.00
150,00 kr.
Dansk
Crossbridge Energy (tidligere Shell Raffinaderiet)
Omkring 1960 begyndte Shell at opkøbe jord omkring Egeskovvej i Fredericia for at opføre raffinaderiet.
Den 19. august 1966 blev raffinaderiet indviet og har siden forsynet primært Jylland og Fyn med flydende brændstof.
I 80’erne var den danske produktion af råolie blevet så stor, at man i 1984 anlagde en rørledning der gik fra de danske oliefelter direkte til raffinaderiet.
Den er i dag ejet af DUC (Dansk Undergrunds Consortium) og bliver stadig opereret og håndteret af raffinaderiet.
Den 1. juli 2021 overtog amerikanske Crossbridge Energy Partners raffinaderiet med ambitioner om at opretholde sikker og stabil drift,
samtidig med at man forbereder sig på fremtidens energi.
Siden da har raffinaderiet heddet Crossbridge Energy A/S.
Crossbridge Energy A/S driver raffinaderiet i Fredericia.
Herfra leveres mere end 35 % af det danske forbrug af flydende brændstoffer til bl.a. skibe, fly, biler og lastbiler.
Virksomhedens primære beskæftigelse er raffinering af råolie til forskellige flydende brændstoffer såsom benzin, diesel, fly- og marinebrændstof.
Ca. 300 medarbejdere sørger for at produktionen kører 24/7 hele året rundt, og hver dag produceres der 10.000 tons til både det danske marked og til eksport via havneterminalen.
Energieffektivitet er en topprioritet for Crossbridge Energy. Sitet i Fredericia er en af verdens mest energieffektive raffinaderier.
Blandt andet udnyttes overskudsvarme fra produktionsprocesserne til fjernvarme, og således er Crossbridge Energy Danmarks største leverandør af overskudsvarme til fjernvarme og leverer fjernvarme, der svarer til mere end 23.000 almindelige husstandes årlige forbrug. Overskudsvarmen distribueres via samarbejdspartner ud til mere end 115.000 boliger i hele Trekantområdet.
I løbet af 2024/25 påbegynder nabovirksomheden Everfuel at levere brint til raffinaderiet, som derved kan reducere dens negative indflydelse på miljøet i
større omfang.
ADP A/S - Associated Danish Ports
To (tre)havne og én dry port ADP A/S ejer og driver Fredericia Havn A/S og Nyborg Havn A/S. ( og nu også Hanstholm)
Havnene har en unik central beliggenhed og er med deres internationale standarder vigtige knudepunkter for samhandel og opretholdelse af forsyningskæderne i produktions Danmark. De 2 kommuner ejer selskabet.
ADP er i dag blandt Danmarks førende havne- og infrastrukturselskaber, og de seneste års udvikling har styrket selskabets markedsposition som et grønt knudepunkt for transport og logistik. Udviklingen har samtidig betydet en endnu større efterspørgsel fra kunderne i forhold til transport og lagerkapacitet, hvilket både den kommende havneudvidelse af containerhavnen i Fredericia og udvidelser af lager- og domicil- byggerierne i Taulov Dry Port er gode eksempler på.
ADP er det største havneselskab i Syddanmark og driver havnene med stor fleksibilitet og håndterer alle former for gods som fx containere,
fast og flydende bulk, RO/RO og projektlast.
Den centrale placering af de to havne gør dem til vigtige knudepunkter for infrastrukturen mellem Danmark og resten af Europa.
Havnen og havneområdet er løbende blevet udvidet og 2023 blev året, hvor den historiske havneudvidelse i Fredericia for alvor blev sat i gang for at sikre, at Fredericia Havn har kapacitet nok til at håndtere fremtidens stigende container- og RO/RO-godsmængder. Havneudvidelsen blev endeligt vedtaget af Fredericia Kommune i juni 2023 med beslutningen om en ny lokalplan for området.
Havneudvidelsen indebærer et nyt containerareal på 70.000 m2 med en samlet kaj længde på 485 meter. Dermed kommer det totale containerareal op på 150.000 m².
For at understøtte ADP’s mål om at blive CO₂-neutral vil der blive mulighed for fremtidig landstrømstilslutning af RO/RO-skibe og containerskibe på terminalen, ligesom eldrevne kraner vil reducere påvirkningen af nærmiljøet.
I baglandet til Fredericia Havn udvikler ADP og pensionsselskabet PFA i joint-venture Taulov Dry Port som et multimodalt transport- og logistikcenter i Taulov med en central beliggenhed tæt på havn, motorvej og jernbane.
Gennem kobling af transportformer bidrager Taulov Dry Port til at få flyttet den tunge godstransport over på mere miljørigtige transportformer. Her opføres og udlejes vi moderne lager- og logistikejendomme.
Taulov Dry Port udgør med det nyeste køb 1,5 mio. kvm, heraf pt. ca. 350.000 kvm under tag.
Dagens program:
9.15– 9.30 Registrering
9.30 – 11.30 Besøg på Crossbridge Energi, Egeskovvej, 7000 Fredericia
Foredrag og rundvisning
12.00 Middag på Restaurant Cozy, Lystbådehavnen, Fredericia
menu: vælg mellem Stjerneskud og Cozy Oksekødsburger inkl. 1 genstand (øl, vin, vand)
13.30 - 16.30 Besøg hos ADP, Havnehuset, Vendersgade 74, 7000 Fredericia
13.30 - 14.30 Min tid på havnen v/ Niels Jørgen Andersen
14.30 - 15.30 ADP i dag v/ anlægschef Casper S. Jensen og driftsdirktør Morten Højrup, ADP
15.30 - 16.00 Besøg på Tagterrassen med udsyn over havnens nyeste del
16.00 - Spørgsmål og afslutning
Parkering: Q-park Hydra, Sønder Voldgade
NB! NB! NB!
Crossbridge Energy kræver, at alle deltagere ved besøget skal navneregistres og listen skal sendes til virksomheden senest 5 dage inden besøget.
Ligeledes kræves det at deltagerne skal vise billedlegitimation inden adgang til virksomheden.
Dette betyder:
Ved tilmelding via IDA ’s system bedes I samtidig sende en mail til:
Kurt Berdiin, mail: akberdiin@hotmail.com
Mail skal indeholde: fulde navn på deltagerne. I samme mail bedes I også oplyse, om I ønsker Stjerneskud eller Burger til middag.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 150 kr. |
Medlem | 150 kr. |
Seniormedlem | 150 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 175 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Egeskovvej
7000 Fredericia
Hovedporten
Hvornår
kl. 09.30 - 16.00
Tilmeldingsfrist
Afmeldingsfrist
Arrangementssprog
Antal tilmeldte
Arrangør
Medarrangør
Esbjerg Afdeling, IDA Syd
Trekantafdeling, IDA Syd