Arrangement
Dear Evan Hansen - Musical i Skuespilhuset - 2. balkon række 1 og 2
Grammy, Tony og Olivier Awards-vindende musical om Evan Hansen, en high-school-elev, hvis største ønske er at passe ind i fællesskabet, men hvis sociale liv og accept balancerer på en løgn – og hvem er han så? Siddepladser på 2. balkon række 1 og 2
Tilmeldingsfrist: 16. december 2025 kl. 23.55
Skuespilhuset, København K
Lørdag den 24. januar 2026
kl. 16.30 - 19.30
260,00 kr.
Dansk
Evan er ensom og lider af social angst. Da en klassekammerat med begår selvmord, misforstås et brev, Evan har skrevet til sig selv, som et afskedsbrev fra klassekammeraten til Evan, og man tror fejlagtigt, at de var bedste venner. Da Evan ikke formår at opklare fejltagelsen, vikler han sig efterhånden mere og mere ind i løgnen, mens hans popularitet samtidig vokser, og han langsomt føler sig hjemme i klassekammeratens efterladte familie, der finder trøst i ham. Evan er fanget i en omsiggribende løgn, og hvis den brister, står han over for et opgør med sig selv og alle omkring sig.
Dear Evan Hansen er blevet kaldt et kærlighedsbrev til enhver, som føler sig ensom, og er en vedkommende og hjertegribende historie om længslen efter at blive set og høre til. Musicalen har spillet med stor succes på blandt andet Broadway i New York og West End i London og blev i 2021 filmatiseret. Musikken er skrevet af Grammy, Tony, Olivier og Oscar-vinderne Benj Pasek og Justin Paul, som også stod bag La La Land og The Greatest Showman.
Oplev skuespiller fra Aarhus Teaters, Thorbjørn Hedegaard, i hovedrollen som Evan Hansen med et stærkt hold af unge talenter og et erfarent musicalhold med på scenen, iscenesat af den prisvindende instruktør Sara Cronberg. Muscialen både synges og spilles på dansk.
Manuskript af Steven Levenson
Musik og sangtekster af Benj Pasek og Justin Paul
Præsenteret efter aftale med Music Theater International
______________________________________________________________
IDA Ansvarlig: Marie Louise Esbech - tlf. 28 43 24 26
Forestillingen starter kl. 17
Vi mødes kl 16:30 i Skuespilhuset. Jeg sender en email ud nogle dage inden
Siddepladser på 2. balkon række 1 og 2
Forventet varighed: 2 timer og 35 minutter inkl. en pause.
Vi mødes i pausen til hygge.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 260 kr. |
Medlem | 260 kr. |
Seniormedlem | 260 kr. |
Studiemedlem | 260 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 380 kr. |
Ung op til 25 år | 260 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Sankt Annæ Plads 36
1250 København K
Hvornår
kl. 16.30 - 19.30