Arrangement

Din sovende intelligens

Foredrag med forsker og drømmeekspert Michael Rohde.

Tilmeldingsfrist: 3. november 2024 kl. 23.55

Restaurant Sanya, Aalborg

Tirsdag den 12. november 2024

kl. 17.00 - 21.00

300,00 kr. - 600,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Vores natlige drømme kan bruges til meget mere, end vi tror. Michael Rohde er forsker i drømme og ubevidst intelligens og har studeret, hvordan vi kan forstå og udnytte vores drømme - f.eks. til at få vigtig viden om vores mentale og fysiske helbred. Glæd dig til et øjenåbnende og underholdende foredrag - og få meget mere ud af dine natlige drømme. (Også for dig, der ikke kan huske dine drømme). 

Drømme og deres betydning 

Du er i frit fald, dine tænder falder ud, du løber uden at komme nogen vegne. Selvom drømme kan handle om alt muligt, så er der flere drømme, som går igen hos rigtig mange mennesker. Få Michaels Rohdes forklaring på fænomenet og betydningen af nogle af de mest almindelige og spøjse drømme. 

Drøm dig i live 

Vores ubevidste intelligens (natlige drømme) er vanvittigt god til at fortælle os, når vi lever ude af trit med os selv. Indholdet af vores natlige drømme er på denne måde ”intuition” og ”mavefornemmelse” smidt lige i hovedet på os. Drømmetilstanden er desuden den mest kreative hjernetilstand, vi har, og flere ting, herunder søgemaskinen Google, ville ikke eksistere, hvis ikke det var løsninger udtænkt i drømme.  

Det kræver selvfølgelig, at man både kan huske og forstå sine drømme. Begge dele kan læres – og er en del af foredraget. 

Drømme og sundhed 

Dine egne natlige drømme fortæller meget præcist om, hvordan du (egentlig) har det. Både kropsligt og mentalt. Eksempelvis kan dine drømme meget tydeligt fortælle dig, at du er tæt på at gå ned med stress. Om du har en fysisk sygdom - i et meget tidligt stadie. Alt sammen, hvis du ellers har for vane at lytte til dine drømme.

Om Michael Rohde

Michael Rohde er forsker og forfatter i drømme og ubevidst intelligens (drømmeekspert). Han er oprindeligt uddannet cand.merc. i International Business (CBS), har en bachelor i psykologi (Lund Universitet), og er desuden medlem af International Association for the Study of Dreams, IASD.   

Foredraget er i intimsalen i Musikkens Hus kl. 19.00-21.00.

Før foredraget mødes vi på Restaurant Sanya lige ved siden af. Her skal vi have buffet, der bl.a. består af suppe, sushi, mongolian barbeque, varme retter, salat, frugt samt kaffe/te/kakao ad libitum. 

Vi sidder samlet ved lange borde og spiser. 

Arrangementet er for IDA-medlemmer med maks. 1 ledsager. Ikke-medlemmer kan dog deltage til forhøjet pris. 

Prisen for IDA-medlemmer er 300 kr., pris for ledsagere 450 kr., og pris for ikke-medlemmer, der ikke er ledsagere, er 600 kr. Prisen inkluderer billet, buffet samt en øl/vand eller et glas vin. 

Ved behov kan arrangør kontaktes på anbli.ida@gmail.com

Priser

Deltager, ikke medlem af IDA

600 kr.

Ledigt IDA-medlem

300 kr.

Medlem

300 kr.

Seniormedlem

300 kr.

Studiemedlem

300 kr.

Tilvalg

Ledsager

450 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Restaurant Sanya
Rendsburggade 18
9000 Aalborg

Hvornår

Tirsdag den 12. november 2024
kl. 17.00 - 21.00

Tilmeldingsfrist

Søndag den 3. november 2024 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Mandag den 20. maj 2024 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal tilmeldte

20

Arrangør

Kompetenceforum, IDA Nord

Arrangementsnr.

355469
Login og se tilknyttede filer