Arrangement

DR Pigekorets julekoncert

Mødested i DR Koncerthuset: Barloungen.

Tilmeldingsfrist: 14. december 2024 kl. 23.55

DR Koncerthuset, København S

Søndag den 15. december 2024

kl. 15.30 - 17.30

490,00 kr. - 575,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Plan

Jeg sender billetterne til din opgivne e-mailadresse omkring d. 10. december

Vi starter med et glas vin/øl/vand inden koncerten starter. Angiv derfor om du ønsker vin(V), øl(Ø) eller sodavand(S). Desværre kan vi ikke få vores eget område. Jeg vil derfor stå "et-sted-i-barområdet" og udlevere din drikkevare. Du kan kende mig på min blå IDA-kasket.

Julekoncert

Julekoncerterne er med årene blevet et stort tilløbsstykke samt en forankret del af en årlig
juletradition for mange danskere. Koncerterne har været årets højdepunkt for DR Pigekoret lige siden 1938, hvor koret blev stiftet, og hvert år træder koret med ny energi ind i juletraditionerne med stor kærlighed til de smukke julesange. Kom og få en musikalsk totaloplevelse, hvor tonerne af jul klinger på tværs af alle tider og aldre.

Julen er en særlig tid, hvor de elskede danske julesange og - salmer skaber rammen om ritualer, følelser og minder. DR Pigekoret inviterer indenfor i en smuk og julepyntet Koncertsal til en personlig og musikalsk fortælling flettet sammen af både velkendte og nye julesange og -værker.

Ved dette års julekoncerter medvirker DR Pigekoret og sangere fra DR Korskolen sammen med musikalske gæster, som offentliggøres op til koncerten.


Koncerten er for hele familien, dog min. alder 6 år.

Medvirkende:
DR Pigekoret
DR Juniorkoret
DR Børnekoret
Musikalske gæster 

Pigekoret

I næsten 80 år har DR Pigekoret været en del af danskernes lydbillede. Fra faste radioindslag
i hverdagen til festlige begivenheder som nytårsaften, hvor hundredtusindvis af danskere oplever DR Pigekoret synge det nye år ind. Den røde tråd i DR Pigekorets virke er den danske sang i alle dens afskygninger, og pigerne bevæger sig frit mellem Grundtvigs salmer, moderne værker, kendte popsange og fællessang. DR Pigekoret består af godt 50 piger i alderen 15-22 år med smukke stemmer og stort musikalsk talent. Pigerne fornyer med entusiasme og kærlighed den danske sangtradition. 

DR Pigekoret er et af Danmarks stærkeste musikalske brands og er også på internationalt plan med i den musikalske superliga. Samtidig har koret en bred appel og indtog de danske
stuer og fodboldhjerter, da de i foråret 2016 sparkede superligasæsonen i gang med en ny fortolkning af de elskede og velkendte klub-sange. 

Koncertsalen

er opført som en arenascene med plads til 1.800 publikummer, der er placeret både foran, rundt om og bagved orkestret -

DR Koncerthuset er dog ikke kun blevet berømt for den fantastiske arkitektur, men også for den enestående akustik – skabt af verdens måske bedste akustiker: Yasuhisa Toyota. 

Koncertsalen er på alle måder den mest imponerende sal i arkitekt Jean Nouvels mesterværk. Og en af de flotteste koncertsale i verden med en usædvanlig arkitektur og et bjergtagende
design. 

Arealet svarer til næsten fire fodboldbaner, men alligevel føles salen intim. Uanset hvilket af de
1.800 røde plyssæder, man sidder på, føler man et intenst nærvær. Scenen er nemlig placeret lige midt i det hele. Akustikken er ligeledes strålende, uanset hvor man sidder, og hvilken type musik man hører. 

Billede

Er venligst stillet til rådighed af Emilia Terese fra DR 

Garderobe og tasker

Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i publikumsfoyeren. Ved koncerter med DRs egne Kor og Orkestre er garderoben gratis. Ved andre koncerter vil der være betalingsgarderobe. 

Toiletter/Handicaptoiletter

Toiletter findes i Koncerthusets foyer niveau 1 (hovedfoyeren) og i niveau minus 1 (ved Studie 2, 3 og 4). Der er yderligere toiletter på niveau 3, ved indgangen til parterre, samt niveau 4 ved indgangen til orkester A-B. 

Tidsplan

Drinks: 15:30 - 15:45
Koncert: 16:00 - ca. 17:30 

Arrangør:

IDA-FE, Jens R. Rasmussen, 24 40 87 22 Jens.R.Rasmussen@tvegaard.dk 

Priser

Deltager, ikke medlem af IDA

575 kr.

Ledigt IDA-medlem

490 kr.

Medlem

490 kr.

Seniormedlem

490 kr.

Studiemedlem

490 kr.

Tilvalg

1. ledsager

500 kr.

2. - 4. ledsager

575 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

DR Koncerthuset
Ørestads Boulevard 13
2300 København S
Mødested i DR Koncerthuset: Barloungen

Hvornår

Søndag den 15. december 2024
kl. 15.30 - 17.30

Tilmeldingsfrist

Lørdag den 14. december 2024 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Søndag den 1. december 2024 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal tilmeldte

24

Arrangør

Furesø-Egedal Afdeling, IDA Nordsjælland

Arrangementsnr.

355230
Login og se tilknyttede filer