Arrangement
Effektiv kommunikation og overblik med ArchiMate
ArchiMate er et værktøj til at skabe struktur og overblik over komplekse systemer både IT, forretning, ingeniørarbejde og projektledelse. ArchiMate kan visualisere afhængigheder og processer på tværs. Se hvordan AI/ChatGPT integreres i værktøjet.
IDA Conference, København V
Torsdag d. 24. april 2025
Kl. 17:00 - 19:00
Gratis
Beskrivelse
Kommunikation af komplekse systemer er en udfordring i mange brancher. Dette foredrag introducerer ArchiMate som et værktøj til at skabe overblik og struktur på tværs af fagområder.
Der gives en kort introduktion til modelleringsformer som BPMN, UML og mindmapping, hvorefter ArchiMate gennemgås i dybden med praktiske eksempler. Der demonstreres, hvordan Archi (www.archimatetool.com) , et open-sourceværktøj til ArchiMate-modellering, kan anvendes i praksis, samt hvordan AI/ChatGPT kan integreres for at understøtte analyser og beslutningsprocesser.
ArchiMate har vist sig at være et effektivt værktøj til dette, og i foredraget deles erfaringer med, hvordan ArchiMate og AI kan anvendes til at skabe bedre struktur og forståelse på tværs af faggrænser.
Målgruppe
Foredraget henvender sig til alle, der arbejder med komplekse systemer – uanset om det er inden for IT, forretning, ingeniørarbejde, processtyring eller projektledelse.
Program
- Introduktion til modelleringsformer: BPMN, UML, Mindmapping og ArchiMate
- Anvendelse af ArchiMate til at visualisere komplekse systemer
- Eksempler fra praksis på tværs af fagområder
- Gennemgang af ArchiMate-lagene
- Udfordringer med at komme i gang.
- Demonstration af Archi – et open-source modelleringsværktøj
- Integration af AI/ChatGPT med ArchiMate
- Spørgsmål og diskussion
Udbytte
- Visuel klarhed: Gør komplekse idéer og projekter forståelige for alle med letforståelige diagrammer.
- Effektivisering af møder: Visualiseringer hjælper med at reducere misforståelser og sparer tid i præsentationer og beslutningsprocesser.
- Styrket samarbejde: ArchiMate bygger bro mellem tekniske og forretningsmæssige teams og sikrer en fælles forståelse af systemer og projekter.
Facilitator
Michael Christoffersen, Topsoe A/S er uddannet maskiningeniør og arbejder som Digital
Product Owner med ansvar for CAD/PDM og VR. Tidligere var fokus primært teknisk, men i dag ligger ansvaret i højere grad på at forstå forretningsbehov og sikre de rigtige løsninger gennem et tværfagligt samarbejde.
Med over 20 års erfaring inden for CAD, PDM og PLM har han arbejdet med undervisning, programmering, systemopsætning og løsningsarkitektur. De seneste år har fokus været på forretningsafklaring og kommunikation af komplekse systemer.
Arrangører: John Niels Thomsen Shokufeh Shahin
Tilmelding
Ikke IDA-medlem: Er du ikke medlem af IDA? For at tilmelde dig skal du oprette en brugerprofil . Vær opmærksom på, at oprettelse af en brugerprofil giver dig adgang til IDA's online tjenester, men det gør dig ikke til medlem af IDA.
Har du tilmeldt dig, men ikke møder op eller melder afbud til arrangementet inden fristens udløb betales et gebyr på 250 kr.
Vigtig oplysning vedr. persondata på deltagerlister.
Dit navn, titel og firma vil optræde på deltagerlisten til dette arrangement. Deltagerlisten er tilgængelig for arrangøren og de øvrige deltagere på selve arrangementet i form af en online deltagerliste. Ved nogle arrangementer udleveres endvidere navneskilt, hvor dit navn, titel og firma fremgår. Hvis du afmelder dig arrangementet, vil dine oplysninger ikke fremgå af deltagerlisten.
Er du interesseret i at deltage i andre møder eller kurser?
Læs mere her: IDA Proces' Arrangementskalender
Bliv medlem af IDA Proces netværket og opnå rabat på deltagelse i arrangementer og kurser. Medlemskab af IDA Proces er gratis for IDA-medlemmer.
For at få medlemskab:
Log ind på ida.dk → Gå til 'Min Profil' → 'Netværk og Abonnementer'
Alle kan gratis tilmelde sig IDA Proces' nyhedsbrev for at modtage fremtidige opdateringer.
Du kan også følge os på LinkedIn eller melde dig ind i vores Facebook-gruppe .
Tag IDAs arrangementer med i lommen
Download IDA-appen - så har du altid alle dine arrangementer og rabatkoder til dine medlemsfordele ved hånden.
Hvor
IDA Conference
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Hvornår
Torsdag d. 24. april 2025
Kl. 17:00 - 19:00
Pris
Ikke IDA-medlem
0 kr.
Firmamedlem
0 kr.
Medlem af arrangør
0 kr.
Ledig
0 kr.
IDA-medlem
0 kr.
Seniormedlem
0 kr.
Studiemedlem
0 kr.
Tilmeldingsfrist
Tirsdag d. 22. april 2025
Kl. 23:55
Antal pladser
25
Ledige pladser
14
Arrangementsnr.
359767
Dokumenter på Mit IDA
Filhenvisningen fejlede.
Prøv at genindlæse siden.