Arrangement
Elgar & Dvorák - med spisning på Textur
Værk for en cellostjerne.
Tilmeldingsfrist: 25. december 2024 kl. 23.55
Textur, Aalborg
Torsdag den 27. marts 2025
kl. 17.00 - 21.00
505,00 kr.
Dansk
De seneste sæsoner har budt på store oplevelser med store cellister, og denne sæson er ingen undtagelse. Der er genhør med Maximilian Hornung, som i 2018 tryllebandt publikum, da han var solist i Bruchs Kol Nidrei. Nu er han solist i den cellokoncert, som Elgar komponerede i kølvandet på første verdenskrig. På det tidspunkt var hans musik allerede så småt ved at gå af mode blandt koncertpublikummet. I modsætning til Elgars
tidligere violinkoncert, der er lyrisk og passioneret, er cellokoncerten for det meste eftertænksom og elegisk. Mange år senere blev koncerten genfødt, da den bare 20-årige cellist Jacqueline du Pré i 1965 nærmest gjorde den til sit signaturværk.
”Min nye symfoni skal være sådan, at den vækker opsigt i verden,” skrev Dvořák til en ven under tilblivelsesprocessen i 1884. Komponeret på bestilling fra London Philharmonic Society vækker værket faktisk opsigt helt fra sin mørklødede og lidt dystre begyndelse til de rapsodiske kontraster i dens tre efterfølgende satser. Symfonien er passioneret og varm, melodier synes at strømme i en nærmest ubegrænset mængde, men komponisten
forfalder aldrig til sentimentalitet.
Program
Antonin Dvořák: Slaviske danse, op. 46, nr. 1, 3 og 8
Edward Elgar: Cellokoncert i e-mol, op. 85
Pause
Antonin Dvořák: Symfoni nr. 7
Koncerten starter kl. 19.30, og vi har rigtig gode pladser på række 4-6.
Før koncerten mødes vi på Restaurant Textur, som ligger få minutters gang fra Musikkens Hus. Her skal vi have en tre-retters menu tilhørende vin- eller saftmenu.
Billetter udleveres under spisning.
Arrangementet er for IDA-medlemmer med max én ledsager.
Prisen er 505 kr. pr person og inkluderer billet samt tre-retters menu på Textur med tilhørende vin- eller saftmenu.
VIGTIGT: Hvis der er kostmæssige hensyn, der skal tages, skal arrangør kontaktes på anbli.ida@gmail.com senest en uge i forvejen.
Bemærk: Sluttidspunkt er anslået.
IDA giver tilskud til sociale/kulturelle arrangementer for at fremme netværksdannelsen, hvorfor vi sidder samlet, hvor det er muligt.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 505 kr. |
Medlem | 505 kr. |
Seniormedlem | 505 kr. |
Studiemedlem | 505 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 505 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Østre Havnegade 28
9000 Aalborg
Hvornår
kl. 17.00 - 21.00