Arrangement
Etik og teknologi i IDA-arrangementer - for aktive i IDA
Bliv klogere på de etiske overvejelser, der kan opstå, når vi drøfter og udvikler teknologi, og hør hvordan du som aktiv kan drøfte etik ved dine arrangementer
Tilmeldingsfrist: 26. september 2023 kl. 08.00
IDA Conference, København V
Onsdag den 27. september 2023
kl. 17.30 - 19.00
0,00 kr.
Dansk
I en tid hvor teknologier udvikles i en hastighed, der kan være svær at følge med i, bliver de etiske overvejelser bag teknologierne nogle gange glemt i farten. Den globaliserede verden, vi lever i, giver uanede muligheder ift. teknologier og deres udbredelse – men måske også uovervejede problemstillinger? Både indsamling og brug af data, ansigtsgenkendelse og mange andre teknologier rejser etiske spørgsmål, der berører os alle sammen.
I IDA ønsker vi at tage de etiske dilemmaer ved den teknologi, vi alle møder i vores hverdag, op til debat for at høre, hvad medlemmerne mener og tænker. Og det bedste sted at gøre det, tror vi, er de arrangementer, hvor teknologi i forvejen bliver drøftet – og vi håber, at I som aktive vil være med.
Vi har inviteret professor Thomas Ploug fra Aalborg Universitet, der beskæftiger sig med mange aspekter af etik, herunder hvordan man bruger etik i den teknologiske verden. Han vil fortælle os om etiske begreber og værdier, etisk analyse som værktøj og hvordan man anvender dette værktøj til at analysere konkrete teknologier.
Med dette arrangement håber vi at kunne inspirere jer til at drøfte etiske problemstillinger ved jeres relevante arrangementer, og klæde jer på til at gøre et stort emne lettere at gå til.
Program:
17.30: Etiske begreber og etisk analyse som værktøj til analyse af konkrete teknologier v. professor Thomas Ploug, Director of Centre for Applied Ethics and Philosophy of Science, Aalborg Universitet
18.15: Pause
18.30: Praktiske scenarier: Hvordan drøfter man etik og teknologi ved sit IDA-arrangement? v. Nicolai Schiørring, Følgegruppen for Etik og Teknologi
19.00: Tak for i aften
Efter arrangementet vil der blive serveret sandwich uden for lokalet
Priser
Medlem | 0 kr. |
Medlem af arrangør | 0 kr. |
Seniormedlem | 0 kr. |
Firmamedlem | 0 kr. |
Studiemedlem | 0 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Hvornår
kl. 17.30 - 19.00