Online Arrangement

Få succes med din første lønforhandling

Du er godt på vej til at lande dit første job. Selvom du er helt rundtosset af glæde, er det vigtigt, at du holder hovedet koldt og sætter dig ind i, hvad du er værd, så du sikrer dig en ordentlig løn.

Tilmeldingsfrist: 22. august 2023 kl. 23.59

Webinar

Onsdag den 23. august 2023

kl. 16.00 - 17.30

0,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Workshoppen er rettet mod studerende og nyuddannede, og omhandler den lønforhandling der foregår ved ansættelse (jobsamtalen). 

Lønforhandling er for mange en svær og grænseoverskridende disciplin, som ikke desto mindre er vigtig at mestre, hvis du vil sikre dig nogle gode lønvilkår. Især som nyuddannet er det vigtigt, at du får sat barren rigtigt første gang, da den er med til at sætte retningen for resten af din karriere.

På workshoppen her bliver du taget igennem hele lønforhandlingsprocessen. Først og fremmest lærer du, hvordan du bedst forbereder dig til lønforhandlingen. En god forberedelse vil give dig den ro du har brug for, når du første gang kaster dig ud i at lønforhandle og øger dine chancer for, at du får en positiv oplevelse med det. Dernæst bliver du klogere på, hvordan lønnen er sammensat i både den offentlige og den private sektor og du får en introduktion til en række af IDAs lønværktøjer, og hvordan du kan bruge dem til at fastsætte din markedsværdi og dermed dit lønudspil.

Derudover bliver du selvfølgelig helt lavpraktisk klogere på, hvordan den egentlige lønforhandling foregår, og du bliver introduceret til en række forhandlingsteknikker, som du kan bruge i din dialog med din kommende arbejdsgiver. 

Afslutningsvist lærer du også, hvordan man runder samtalen godt af, og hvordan du forbereder dig til den næste lønsamtale, når du er landet i jobbet.

Workshoppen bliver faciliteret af to af IDAs juridiske rådgivere og vil være en blanding af teori og værktøjer. Der vil desuden være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Du modtager linket til workshoppen et par dage før selve workshoppen og igen på selve dagen. Følg instruktionerne i mailen, du modtager og sørg for, at dit billede og lyd virker.

Hvis du har tilmeldt dig, men bliver forhindret I at deltage, må du meget gerne huske at melde dig fra, så en anden kan få din plads. Hvis du ikke deltager og ikke har meldt dig fra, vil du blive opkrævet et no-show fee.

Når du tilmelder dig workshoppen, giver du samtidig tilladelse til, at IDA kan sende dig mails med relevant indhold før og efter workshoppen.

Remember to check out IDAs other seminars targeted students, graduates and members who have their studies within the past two years. The titels of the workshops are: Pinpoint your skills, How to make a good CV, Cover letter do's and dont's, Networking - the best hack for your job search, Tips and tricks for unsolicited job search, The Job Interview and Get a good start in your first job. You can see an overview of the workshops here: Arrangementer og kurser | IDA and sign up.





Priser

Ledigt IDA-medlem

0 kr.

Medlem

0 kr.

Seniormedlem

0 kr.

Studiemedlem

0 kr.

Deltager, ikke medlem af IDA

0 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Webinar
Du modtager linket til workshoppen et par dage før selve workshoppen og igen på selve dagen

Hvornår

Onsdag den 23. august 2023
kl. 16.00 - 17.30

Tilmeldingsfrist

Tirsdag den 22. august 2023 kl. 23.59

Afmeldingsfrist

Søndag den 20. august 2023 kl. 23.59

Arrangementssprog

Dansk

Antal tilmeldte

76

Arrangør

IDA

Medarrangør

Karriereworkshops for unge
IDA Young Professionals
Kurser for studerende

Arrangementsnr.

350003
Login og se tilknyttede filer