Arrangement

Familieforestilling på Aarhus Teater: Pagten

IDA Aarhus kan igen i år invitere til en teatertur for hele familien søndag den 8. december 2024 kl 12.00. Vi skal se PAGTEN, som er en ”Magisk juleforestilling for hele familien”.

Tilmeldingsfrist: 15. september 2024 kl. 23.55

Aarhus Teater, Aarhus C

Søndag den 8. december 2024

kl. 12.00 - 14.00

400,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Pagten

Årets familieforestilling er et magisk juleeventyr om venskab og om at stå sammen og bekæmpe den onde isheks med kærligheden som våben.

12-årige Malte går i skole i Grundtvigs fødeby Thyregod. Han har en livlig fantasi, som han søger tilflugt i, når eleverne i klassen mobber ham og holder ham udenfor fællesskabet. Men en dag opdager Malte, at han er udvalgt. Sammen med nisserne skal han besejre den modbydelige Iselin, som hersker over den magiske verden. Kun Pagten kan redde dem. Den pagt, der forbinder menneskenes og nissernes verden, og som engang blev lavet af præsten og salmedigteren Grundtvig og nissepigen Saia. For at finde Pagtens skjulested slår Malte sig sammen med den modige skovnisse Lyda.

Pagten er baseret på DR’s populære julekalender fra 2009 af samme navn, der er skrevet af prisbelønnede Maya Ilsøe. I Pagten spiller både Grundtvig og flere af hans sange, som ”Dejlig er den himmelblå”, en vigtig rolle. Aarhus Teater skabte denne anmelderroste teaterudgave af Pagten i 2019, hvor den spillede for fulde huse. Nu får I atter chancen for at opleve det forrygende juledrama i årets familieforestilling.

Sammen med et eventyrligt veloplagt hold af Aarhus Teaters skuespillere og gæster sætter vi hele teatret i kreative svingninger. Som Malte og skovnissen Lyda kan I opleve de nye ensemblespillere Oskar Salvatore og Laura Kjær Jensen. Marie Marschner er den skræmmende og ondt skrattende Iselin. Line Paulsen, der sidste år stod bag Julefeber på Aarhus Teater, sætter i scene. Reumert-vindende David Gehrt har skabt scenografi og kostumer. Musikken er skabt af Aslak Hartberg, som også står bag den velkendte titelsang til DR-serien.

Praktisk

Der er kun adgang for voksne i følge med børn.

Pris:

  • Voksne: 400 kr.
  • Børn (og unge under 25) er gratis.

IDA er vært i Kampmann Salen med en forfriskning i pausen.

Der er begrænset deltagerantal. Et IDA-medlem kan maks. tilmelde 4 børn og 1 ledsager.

Dørene til teateret åbner 30 minutter inden forestillingens start.

Biletterne vil blive sendt pr. e-mail, så du selv kan skrive dem ud. Husk at tjekke, at e-mail fra min e-mail adresse : svend.erik@dyrskov.net ikke ender i spam.

På Aarhus Afdelingens vegne

Svend Erik Dyrskov, mobil : 40 200 290

Priser

Ledigt IDA-medlem

400 kr.

Medlem

400 kr.

Seniormedlem

400 kr.

Studiemedlem

400 kr.

Tilvalg

Ledsager

400 kr.

Børn (og unge under 25 år)

0 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Aarhus Teater
Teatergaden
8000 Aarhus C
Indgangsdørene åbner 30 min før forestillingen

Hvornår

Søndag den 8. december 2024
kl. 12.00 - 14.00

Tilmeldingsfrist

Søndag den 15. september 2024 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Søndag den 1. september 2024 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal tilmeldte

84

Arrangør

Aarhus Afdeling, IDA Østjylland

Arrangementsnr.

355882
Login og se tilknyttede filer