Arrangement
Fra Rigsarkiv til Fremtidens Folketing
Oplev Rigsarkivets tidligere bygninger på Slotsholmen, og kom bag om byggeprojektet, der skal åbne Folketinget op for flere besøgende.
Tilmeldingsfrist: 13. maj 2025 kl. 23.55
Christiansborg, København K
Onsdag den 28. maj 2025
kl. 17.00 - 19.00
200,00 kr.
Dansk
De fleste, der har bevæget sig rundt på Slotsholmen og omkring Christiansborg, har set Rigsarkivets tidligere bygninger udefra. Men det er nok de færreste, der kender deres historie. Denne omvisning er en unik mulighed for at opleve bygningerne, inden de bliver en del af byggeprojektet Fremtidens Folketing.
På omvisningen kan du opleve de tre bygninger – Kunstkammerbygningen, Gehejmearkivet og Den Zuberske Bygning – indefra og høre om deres fascinerende historie, der spænder over 300 år. På turen kommer du rundt i de tre meget forskellige bygninger og ser, hvordan især Kunstkammerbygningen har forandret sig fra kong Frederik 3.s kunstkammer og bibliotek i 1673 til Rigsarkivets overtagelse i 1909.
Du får også et indblik i Folketingets fremtidige byggeprojekt, når vi viser forslagene fra projektkonkurrencen, som Folketinget og Bygningsstyrelsen gennemførte i 2024, og fortæller om vinderforslaget.
Omvisningen varer ca. 75 minutter inkl. gåturen fra Folketingets besøgsindgang til Rigsarkivets tidligere bygninger.
Kom gerne i god tid, da der af praktiske hensyn ikke er mulighed for at støde til omvisningen senere.Se mere om projektet her .
Kom 15 minutter før
Mød op ved Folketingets besøgsindgang, der ligger til højre for den store trappe i Rigsdagsgården senest kl. 16.45 af hensyn til sikkerhedstjekket. Ved for sen ankomst kan Folketingets Besøgstjeneste give pladserne på omvisningen til andre. Omvisningen begynder præcis på det angivne tidspunkt, og der er ikke mulighed for at støde til senere.
Sikkerhedstjek ved ankomst
Når I ankommer til Folketinget, skal I som alle besøgende igennem et sikkerhedstjek. Det foregår på samme måde som i en lufthavn.
Spisning
Efter rundturen skal vi op i restauranten i Tårnet og have lidt at spise.
Vi går i samlet flok og ved indgangen til Tårnet er der igen et sikkerhedstjek.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 200 kr. |
Medlem | 200 kr. |
Seniormedlem | 200 kr. |
Studiemedlem | 200 kr. |
Tilvalg
ledsager | 275 kr. |
Allergi | 0 kr. |
Vegetar | 0 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Rigsdagsgården
1240 København K
Hvornår
kl. 17.00 - 19.00