Arrangement
Fremtidens fjernvarmeanlæg ”geotermi”
Søren Christian Børsmose, projektdirektør i Innargi A/S fortæller sammen med Niels Peter Øgelund, chef for boreafdelingen om byggeriet af EUs største geotermiske anlæg i Aarhus til udnyttelse i fjernvarmesystem.
Tilmeldingsfrist: 13. november 2022 kl. 23.55
IDA Conference, København V
Tirsdag den 15. november 2022
kl. 17.30 - 19.30
0,00 kr. - 150,00 kr.
Dansk
Søren Christian Børsmose, projektdirektør i Innargi A/S fortæller om byggeriet af EUs største geotermiske anlæg i Aarhus. Geotermi er en vedvarende energiform, som kan overføres til fjernvarme.
Fremtidens fjernvarme kommer fra geotermiske varmeværk. Kloden bliver fortsat varmere. Vores boliger tegner sig fra en meget stor del af CO2e-udledningerne, så det er tid til at vi gentænker den måde, vi opvarmer vores bygninger på. Fjernvarme er en af de billigste måder at opnå omstillingen til grøn energi på i store byer, og store geotermiske anlæg kan levere lokal vedvarende energi som basislast til fjernvarmeselskaber og accelerere uafhængigheden af gas, kul og importeret biomasse.
Innargi A/S har udviklet en end-to-end varmeservicemodel, hvor de tager ansvar for undergrunden og drifter og minimerer den operationelle risiko for fjernvarmeselskaberne og deres kunder. I januar 2022 blev der indgået en aftale med Kredsløb i Aarhus om at levere 111 MW varmekapacitet i 2029 – svarende til omkring 20% af det totale fjernvarmeforbrug i byen.
Projektet i Aarhus skrider planmæssigt frem med forberedelser til boring af den første brønd i sidste halvdel af 2023 og påbegyndelse af varmelevering fra det første geotermiske anlæg i 2025. Denne præsentation giver en introduktion til geotermisk varme og de planlagte aktiviteter for levering af første varme i 2025 i Aarhus.
Geotermi er en vedvarende energiform. Geotermisk energi findes i undergrunden i form af varmt saltholdigt vand. Temperaturen i undergrundens jordlag stiger med dybden, da varme strømmer fra jordens indre mod jordens overflade. Varmen i vandet kan udnyttes til energi.
Sol og vind har allerede forandret måden, vi producerer energi på. Det de teknologier har gjort for elektricitet, kan geotermi gøre for varme.
Der er et geotermianlæg i drift i Danmark ved Thisted. To anlæg ved henholdsvis Sønderborg og på Amager (København) er ude af drift. Så det bliver en spændende aften
Der er sandwich og drikkevarer i pausen.
Program:
kl. 17.30 Velkomst og introduktion Kjeld Grønbech, IDA Byg Sjælland bestyrelse
kl. 17.35 Søren Christian Børsmose og Niels Peter Øgelund, henholdsvis projektdirektør og chef for boreafdelingen i Innargi A/S, fortæller om det geotermiske projekt i Aarhus og svarer på spørgsmål
kl. 18.10 Pause med sandwich
kl. 18.40 Fortsættelse, såfremt der er ingen spørgsmål, slutter vi tidligere.
kl. 19.30 Afslutning
Priser
Deltager, ikke medlem af IDA | 150 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 0 kr. |
Medlem | 0 kr. |
Medlem af arrangør | 0 kr. |
Seniormedlem | 0 kr. |
Studiemedlem | 0 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Hvornår
kl. 17.30 - 19.30