Arrangement
Fri mand - Thomas Bo Larsen
Kom hele vejen rundt om en af vores mest elskede skuespillere, når han kommer til Aalborg og møder publikum. Skuespiller Thomas Bo Larsen er en følsom, smilende og eftertænksom mand.
Tilmeldingsfrist: 4. januar 2026 kl. 23.55
Restaurant Sanya, Aalborg
Onsdag den 21. januar 2026
kl. 17.00 - 21.15
275,00 kr. - 565,00 kr.
Dansk
Det kommer bag på de fleste, der kun kender ham fra hans utallige film- og tv-roller, hvor han oftest spiller den rå mandemand, der bevæger sig sprængfarligt gennem livet.
Hans følgesvend bliver samtalens mester, Søren Dahl, der gennem 15 år var vært på Café Hack, et af de mest populære radioprogrammer i DRs historie. I dag er Søren Dahl bl.a. vært på talkshowet Dahl i Rødovre.
Thomas Bo Larsen og Søren Dahl vil gå helt tæt på skuespillerens omtumlede liv, som et heftigt stof- og alkoholmisbrug var meget tæt på at afslutte før tid.
Kampen ud af misbruget har Thomas Bo Larsen beskrevet hudløst ærligt i bestselleren ”Fri Mand”.
”Jeg har aldrig været lykkeligere, end jeg er i dag,” siger Thomas Bo Larsen. Han ønsker med sin historie at inspirere andre til at slippe misbruget og angstens dæmoner.
Mød Thomas Bo Larsen i en underholdende og tankevækkende samtale med Søren Dahl.
Om Thomas Bo Larsen
Født 1963 i Bagsværd
Uddannet skuespiller i 1991.
Har medvirket i en række af de seneste årtiers største danske film, blandt andre ”De skrigende halse”, ”De største helte” ”Pusher”, ”Festen”, ”Jagten” og ”Druk”.
Har modtaget flere Robert- og Bodilpriser samt Kritikerprisen i Cannes for sin rolle i ”Festen”.
Far til Sally, f. 1993.
Om Søren Dahl
Født 1958 i Thisted
Radiovært, forfatter, musiker.
Uddannet musikpædagog på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 1984.
Medlem af orkesteret De Nattergale, 1994 – 1998.
Vært på radioprogrammet Café Hack på DR, 2003 – 2017
Forfatter til flere bøger.
Har komponeret musik til en række teaterstykker, film og tv-serier.
Foredraget starter kl. 19.00 og foregår i intimsalen i Musikkens Hus. Siddepladserne er unummererede
Før foredraget mødes vi på Restaurant Sanya lige ved siden af Musikkens Hus. Her skal vi have buffet, der blandt andet består af suppe, sushi, mongolian barbeque, varme retter, salat, frugt samt kaffe/te/kakao ad libitum.
Vi sidder samlet ved langborde og spiser.
Arrangementet er for IDA-medlemmer med maks. en ledsager. Ikke-medlemmer kan dog deltage til forhøjet pris.
Prisen for IDA-medlemmer er 275 kr., pris for ledsagere 425 kr., og pris for ikke-medlemmer, der ikke er ledsagere er 565 kr. Prisen inkluderer billet, buffet samt en øl/vand eller et glas vin.
Arrangør kan kontaktes på sunetimm@gmail.com
Priser
Deltager, ikke medlem af IDA | 565 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 275 kr. |
Medlem | 275 kr. |
Seniormedlem | 275 kr. |
Studiemedlem | 275 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 425 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Rendsburggade 18
9000 Aalborg
Foredraget er i Musikkens Hus
Hvornår
kl. 17.00 - 21.15