Arrangement
Fyraftensmøde: Strategi i forandring
Iben Stjerne og Morten Elvang faciliterer en diskussion omkring strategi ud fra deltagernes virkelighed, og udfordrer os på, hvilken retning vi ønsker at gå herfra.
Tilmeldingsfrist: 17. august 2023 kl. 19.30
Pakhuset Kolding, Kolding
Torsdag den 24. august 2023
kl. 17.00 - 19.30
0,00 kr. - 150,00 kr.
Engelsk
Strategi og strategiimplementering er i rivende udvikling!
Traditionelt betragtes strategiformulering som en topstyret årlig begivenhed. Med oplevelsen af, at forandringer sker hyppigere, følger også et behov for hastigere omstillinger. Noget, som udfordrer den traditionelle tilgang til strategi. Balancen rykker sig, fra at være topstyret, mod en mere åben og inkluderende proces.
Kom med og få en pejling af, hvor du er, i forhold til de skift, der sker. Du får mulighed for at drøfte med ligesindede og får masser af inspiration fra Iben og Morten i forhold til de trends, der rører sig.
Program:
Åbnings diskussion: Hvad oplever du, har ændret sig hos jer?
Hvad er konsekvensen af den udvikling vi ser?
Hvad betyder det for strategi og strategi implementering som hhv:
- Traditionel versus åben process
- “Del & hersk” versus “dynamisk koblet” process
- Afsluttende diskussion: Kan du genkende nogle af signalerne? Hvad betyder det for dig?
Opsamling: Hvordan tilpasses strategiarbejdet i praksis til den nye virkelighed?
Afrunding
===
Ph.d. Iben Stjerne er stifter af konsulentvirksomheden Stjerne, Lektor i strategi og ledelse på DTU, og har igennem de seneste ti år arbejdet med organisatorisk forandring og strategiprocesser, både forskningsmæssigt og i praksis. Iben er en aktiv brobygger mellem forskning og praksis.
===
Morten Elvang er civilingeniør og Ph.D. fra DTU med speciale i software udvikling, og arbejder i dag som konsulent. Morten har erfaring med større teknologiprojekter, samt med de ledelses- og styringsmæssige rammer omkring dem. Morten skriver på LinkedIn og har sin egen blog omkring moderne teknologi ledelse: www.42stc.com
Efter oplægget er Lederforum Syd vært med lidt at spise, ligesom der er kaffe/the/vand/sodavand/øl tilgængeligt fra oplæggets begyndelse.
OBS: Materialet er på engelsk!
Priser
Deltager, ikke medlem af IDA | 150 kr. |
Studerende, ikke medlem af IDA | 150 kr. |
Firmamedlem | 0 kr. |
Medlem af arrangør | 0 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 0 kr. |
Medlem | 0 kr. |
Seniormedlem | 0 kr. |
Studiemedlem | 0 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 100 kr. |
FN’s verdensmål er en del af IDAs værdier
IDA ønsker at synliggøre koblingen til FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed. Dette arrangement omhandler bl.a. disse verdensmål:
Praktiske Informationer
Hvor
Sdr. Havnegade 7
6000 Kolding
Der er gratis parkering efter kl. 16 v. Pakhuset
Hvornår
kl. 17.00 - 19.30