Arrangement
Generalforsamling for Furesø-Egedal Afdeling 2026
Inden generalforsamlingen er der et astronomisk foredrag "Jo større, jo bedre"
Tilmeldingsfrist: 18. februar 2026 kl. 23.55
Stien Kulturcenter, Farum
Mandag den 23. februar 2026
kl. 17.00 - 21.00
0,00 kr.
Dansk
Tidsplan
17:00 – 18:15 Astronomisk foredrag
18:30 – 19:30 Middag
19:30 – ca. 21 Generalforsamling
Foredraget
Jo større, jo bedre
Beskrivelse:
Lige siden Galilei i 1609 rettede en kikkert mod himmelobjekterne, har der været en vedvarende stræben efter at få stadigt skarpere gengivelse af stadigt svagere lyskilder. Den enkleste måde at opnå begge dele er ved at bygge større kikkerter. På den måde får man ikke bare et større areal til at samle lys, men også skarpere billeder fordi opløsningsevnen stiger med voksende objektivdiameter.
Et andet problem er Jordens atmosfære. Lyset fra himmellegemerne svækkes ved passagen gennem luften, hvilket er et stort problem ved visse bølgelængder.
Desuden udtværes og spredes lyset, så billedskarpheden forringes. Dette løses ved at anbringe kikkerten udenfor Jordens atmosfære om bord på en satellit eller en rumsonde.
Her vil vi se nærmere på James Webb rumteleskopet med en diameter på 6½ meter, der blev sendt op juledag i 2021 og Extremely Large Telescope med en diameter på 39 meter, der er ved at blive bygget i det nordlige Chile. Det er de hidtil største astronomiske kikkerter placeret henholdsvis i rummet og på Jordens overflade.
Foredragsholder:
Michael Quaade er uddannet astronom fra Københavns Universitet. Han har stor erfaring med formidling af astronomi, ikke mindst i forbindelse med Wieth-Knudsen Observatoriet i Tisvilde. Her kan man to gange om måneden komme til at se nattehimlens spændende objekter gennem en stor stjernekikkert med en diameter på 40 cm.
Dagsorden Generalforsamling
1. Valg af dirigent og referent (bestyrelsen foreslår Keld Aagesen hhv. Stig Skødt)
2. Forelæggelse af afdelingens årsberetning til godkendelse
3. Forelæggelse af afdelingens regnskab og budget til orientering
4. Orientering om regionens aktiviteter og planer (v/ Janina Szpilman)
5. Valg af formand (Marie Louise Esbech genopstiller for perioden 2026-2028)
6 .Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen
6.a. Bestyrelsesmedlemmer
- Knud Hangaard er ikke på valg
- Inge Munch afgår efter tur pga. 6-årsreglen og kan ikke genvælges. Bestyrelsen forslår i stedet Susanne Ravnholt Edemann for perioden 2026-2028
- Jens R. Rasmussen er på valg og genopstiller for perioden 2026-2028
- Ole Gammelgård er på valg og genopstiller for perioden 2026-2028
6.b. Suppleanter på valg
- 1. suppleant: Peter Holt genopstiller ikke. Bestyrelsen har ingen forslag.
- 2. suppleant: Vakant.
7. Valg af kritisk revisor og revisorsuppleant
- Revisor: Gunnar Jonsson er på valg og genopstiller for perioden 2026-2027
- Revisorsuppleant: Vakant.
8. Drøftelse af indkomne forslag herunder forslag, som ønskes behandlet i IDA.
9. Eventuelt
Spørgsmål, der ønskes behandlet, jf. pkt. 8 på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde mindst en måned før generalforsamlingen, dvs. senest 22. januar 2026. Som det ses under punkt 6 og 7 er der ledige bestyrelsesposter, så hvis du er interesseret, så send mail til: marielouiz@gmail.com
Bilag
Følgende bilag vil blive lagt op her på arrangementet og kan printes eller medbringes på pc til selve generalforsamlingen:
- Årsberetning 2025
- Regnskab 2025
- Budget 2026
Disse bilag bør medbringes til generalforsamlingen. Der vil ikke foreligge papirmateriale ved selve generalforsamlingen.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 0 kr. |
Medlem | 0 kr. |
Seniormedlem | 0 kr. |
Studiemedlem | 0 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Bifrostvej 2
3520 Farum
Auditorium
Hvornår
kl. 17.00 - 21.00