Arrangement
Giant Steps (Balletforestilling) i Det Kongelige Teater - Gamle Scene på Kongens Nytorv
Med Giant Steps præsenteres værker af tre af ballethistoriens store trinskabere, som har en helt enestående musikalitet og musikforståelse tilfælles. Pladser på række 3-8 for at kunne se ballet fødderne.
Tilmeldingsfrist: 3. januar 2024 kl. 23.55
Gamle Scene, Det kongelige Teater, , København K
Onsdag den 6. marts 2024
kl. 19.00 - 22.30
450,00 kr.
Dansk
Gigantiske ballettrin af gigantiske koreografer – en unik balletaften er i vente.
George Balanchine forstod som ingen anden at skabe trin til ballerinaen, og Serenade er hans hyldest til kvinden i dansen. Den er skabt i 1935 og regnes som den første neoklassiske, abstrakte ballet, men alligevel aner man en følelse af længsel og melankoli i det midnatsblå mesterværk. Balanchine udtalte, at man i hans balletter skal kunne se musikken og høre dansen, og med Tjajkovskijs smukke musik som akkompagnement opfylder Serenade til fulde hans ord.
Finske Jorma Elo er en af tidens mest eftertragtede koreografer. I et helt nyt værk skabt til Den Kongelige Ballets mandlige dansere beskriver han sit hjemlands landskab set gennem de skulpturelle kroppe. Sibelius’ 4. symfoni er en helt abstrakt ballet kendetegnet ved Elos intense trinsprog og hæsblæsende tempo.
Etudes er Harald Landers kærlighedserklæring til den rene, klassiske dans og et af de største værker i ballethistorien. Den er bygget op over den klassiske ballets træningstime og begynder med de fem positioner for at ende i en flyvende finale. Etudes er en tidløs ballet om skønhed og æstetik og om glæden og begejstringen ved at danse.
Serenade
Koreografi: George Balanchine
Musik: Pjotr Tjajkovskij
Kostumedesign: Karinska
Lysdesign: Ronald Bates
Sibelius’ 4. symfoni
Koreografi: Jorma Elo
Musik: Jean Sibelius
Scenografi og kostumedesign: Jorma Elo
Lysdesign: Mikki Kunttu
Etudes
Koreografi: Harald Lander
Musik: Knudåge Riisager
Kostumedesign: Lise Lander og Rikke Korfix
Kunstnerisk inspirator: Lise Lander
Dirigent: Matthew Rowe
IDA Ansvarlig; Marie Louise Esbech - tlf 28 43 24 26
Forestillingen starter kl 20, men vi mødes før udenfor teatret for at jeg kan udlevere billetter og krydse af. Jeg skriver en email ud et par dage inden.
Forventet varighed: 2 time(r) og 45 minutter inkl. 2 pauser
Pladser på række 3-8 for at kunne se ballet fødderne.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 450 kr. |
Medlem | 450 kr. |
Seniormedlem | 450 kr. |
Studiemedlem | 450 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 550 kr. |
Ung under 25 år | 370 kr. |
Børn op til 12 år | 300 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Kongens Nytorv 9
1050 København K
Hvornår
kl. 19.00 - 22.30