Arrangement

Gjorslev Gods - Middelalderslottet med forudgående frokost

Tema Rundvisning på Gjorslev Gods med forudgående frokost.

Tilmeldingsfrist: 10. maj 2025 kl. 23.55

Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov, Store Heddinge

Lørdag den 17. maj 2025

kl. 12.00 - 16.00

300,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Historien om Gjorslev

I 1396 lod roskildebispen Peder Jensen Lodehat borgen Gjorslev opføre.

Den mægtige biskop var tillige rigets kansler og dronning Margrete I’s ven og rådgiver. I 1397 var han arkitekten bag Kalmarunionen, hvor de tre nordiske lande samledes under Dronning Margretes ledelse.

Lodehats borg består af det 30 meter høje tårn og de fire fløje i korsbygningen. Den lavere nordre sidefløj blev bygget i 1638, mens den sydlige sidefløj blev bygget i 1843. Korsbygningen er opført af kridtsten fra Stevns Klint samt munkesten og er omgivet af en voldgrav. Slottet tjener både som udlejningsboliger og godskontorer, og i korsbygningen holdes rundvisninger og arrangementer.

Avlsgården er bygget i forskellige århundreder. Midtergaden “Bredgade” er omkranset af bygninger, taget i brug under Frederik IV, da Gjorslev var ryttergods. Disse bygninger samt slot og voldsted, er fredede, hvilket vil sige, at ejeren har vedligeholdelsespligt, og at intet må ændres. De øvrige bygninger er moderniserede i overensstemmelse med tidens krav.

Ejere gennem tiden

Gjorslev var i kirkens eje indtil reformationen i 1536, hvor kronen overtog næsten alt kirkegods. Herefter skiftede godset til privat eje, indtil det købtes af dronningen i 1679. I 1743 købte Chr. Lintrup – senere adlet Lindencrone – Gjorslev, og fra 1793 til 1925 var slægten Scavenius ejere. I 1925 købtes godset af kammerherre Adolph Tesdorpf fra Falster, og i 1930 blev det overtaget af sønnen, kammerherre Edward Tesdorpf. Sønnen Peter Henrik Tesdorpf overtog Gjorslev i 1970 efter sin far og drev ejendommen i knap 50 år. I 2018 overdrog han godset til sin søn, nuværende ejer Jens Edward Tesdorpf, der nu er 4 generation af Tesdorpf-familien på Gjorslev Gods.

Vi starter kl. 12.00-14.00 med en stor frokostbuffet med hjemmelavede lækkerier på Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov, Bøgeskovvej 8, 4660 Store Heddinge.

Efter frokosten er vi klar til rundvisningen på Gjorslev Gods, Gjorslevvej 20, Holtung, 4660 Store Heddinge.

Der er en køretid på 8 minutter mellem restaurant og gods.

Rundvisningen starter kl. 14.30 og varer ca. 1,5 time.

Arrangementet er ikke egnet for dårligt gående.

Prisen er incl. 1 øl eller vand eller 1 glas vin.

Arrangør: Stig Skødt 22427843

Priser

Ledigt IDA-medlem

300 kr.

Medlem

300 kr.

Seniormedlem

300 kr.

Studiemedlem

300 kr.

Tilvalg

Ledsager

400 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov
Bøgeskovvej 8
4660 Store Heddinge

Hvornår

Lørdag den 17. maj 2025
kl. 12.00 - 16.00

Tilmeldingsfrist

Lørdag den 10. maj 2025 kl. 23.55

Afmeldingsfrist

Mandag den 31. marts 2025 kl. 23.55

Arrangementssprog

Dansk

Antal tilmeldte

25

Arrangør

Furesø-Egedal Afdeling, IDA Nordsjælland

Arrangementsnr.

359834
Login og se tilknyttede filer