Arrangement
Gladiator 2 med spisning på Café Visa
Filmen 'Gladiator 2' er en fortsættelse til Gladiator fra 2000, der vandt hele fem Oscars. Inden filmen spiser vi på Café Visa.
Tilmeldingsfrist: 2. november 2024 kl. 23.55
Cafe Visa, Aalborg
Torsdag den 14. november 2024
kl. 17.00 - 21.00
200,00 kr.
Dansk
'Gladiator' fortalte historien om den tidligere romerske general, Maximus (Russell Crowe), som blev gladiator for at hævne sig over den korrupte kejser Commodus (Joaquin Phoenix).
Plottet til 'Gladiator 2' er endnu ukendt, men historien vil være sat omkring Lucius, der er søn af Lucilla - som i den første film blev spillet af danske Connie Nielsen. Rollen skal spilles af stjerneskuddet Paul Mescal, der brød igennem med tv-serien 'Normal People', som han blev Emmy-nomineret for.
Ridley Scott er tilbage bag kameraet, mens manuskriptet forfattes af David Scarpa, der tidligere har skrevet All the Money in the World, som Ridley Scott også instruerede, samt instruktørens næste film 'Napoleon'.
Inden filmen skal vi nyde aftensmaden på Café visa. Der kan vælges imellem følgende retter:
Husets Burger: Hakket oksekød med sprød salat, tomat, agurk, rødløg, bacon og cheddar ost. Serveres med krydrede kartoffelbåde og hjemmelavet hvidløgsmayonaise og Heinz ketchup.
Kyllingeburger: Grillet barbecuemarineret kyllingebryst med sprød salat, tomat, agurk og rødløg. Serveres med krydrede kartoffelbåde med hjemmelavet hvidløgsmayonaise og Heinz ketchup.
Fiskeburger: 2 stk fiskefilet med koldrøget laks, koldvandsrejer, kaviar, sprød salat, tomat, agurk, rødløg, rucola, rød peberfrugt, citron og skaldyrsdressing. Serveres med pommes frites, Heinz ketchup og remoulade.
Burrito: Hvedetortilla med marinerede oksefilet strimler, rødløg, peberfrugt, cheddar ost. Serveres med kogte, løse ris, nachos, tzatziki og frisk salat.
Steak med krydrede kartoffelbåde, salat og bearnaise sauce.
Seafoodsalat: Grillede tigerrejer, koldrøget laks, koldvandsrejer. Serveres på en bund af sprød salat, hertil skaldyrsdressing.
Vegetar-spaghetti med årstidens grøntsager vendt i chili-tomatflødesauce.
Når vi har spist og er godt mætte, kan vi sætte os i de ny lækre, bløde og behagelige biografsæder og nyde Filmen.
Der kan mod betaling parkeres i Kennedy Arkadens P-hus.
Vi mødes på Café Visa, spørg personalet hvor ”IDA” sidder.
Billetter til filmen udleveres af IDA-repræsentant i forbindelse med spisning.
Filmen forventes at starte cirka kl. 19.00. Men tiden er en cirka tid, da filmens spilletid ikke endeligt er fastlagt. Så der tages forbehold for mødetidspunktet.
Filmen varer 2 timer (ekskl. reklamer og trailers).
Arrangementet er for IDA-medlemmer med 1 ledsager og egne teenagere.
Hvis du/I gerne vil sidde sammen med andre udover dem du er tilmeldt med, så send en mail til Henrik@badsberg.net.
Prisen er 200 kr. pr. person, som inkluderer hovedret med en genstand (øl/vin/vand) samt biografbillet.
Priser
Ledigt IDA-medlem | 200 kr. |
Medlem | 200 kr. |
Seniormedlem | 200 kr. |
Studiemedlem | 200 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 200 kr. |
Egne børn | 200 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Kennedy Arkaden, John F. Kennedys Pl. 1
9000 Aalborg
Hvornår
kl. 17.00 - 21.00